It’s Almost Dry’: To årtier inde i karrieren leverer Pusha T noget af sit bedste materiale nogensinde
Pusha T kan meget vel være sin generations mest driftssikre rapper. Fra de legendariske Clipse-dage til sin lige så forrygende solokarriere har Virginia-rapperen aldrig leveret andet end iskold coke-rap fra allerøverste hylde. Næste måned markerer 20-års jubilæet for Clipses debutsingle ’Grindin’, og knap to årtier inde i karrieren forbliver Push i topform på sit fjerde soloalbum, ’It’s Almost Dry’.
Et album, der nok først og fremmest vil blive husket for én ting: Nemlig at det efter alt at dømme bliver sidste gang, Kid Cudi samarbejder med Kanye West. Og selv om det selvsagt er skideærgerligt, bør vi prise os lykkelige over, at trioen alligevel lod den Beyoncé-samplende ’Rock N Roll’ se dagens lys. De var elektriske sammen på Kids See Ghost-nummeret ’Feel the Love’, og det er de også her.
På ’Rock N Roll’ deler Kanye producerrollen med Pharrell Williams, men på resten af ’It’s Almost Dry’ står de to stjerneproducere for mere eller mindre hver sin halvdel af numrene. Begge er vante beatmagere for Push (Kanye stod for produktionen på 2018’s ’Daytona’, mens Williams’ The Neptunes-duo blandt andet producerede Clipse-klassikeren ’Hell Hath No Fury’ fra 2006).
Resultatet er et album, der på numre som ’Brambleton’ og ’Call My Bluff’ trækker tråde til Pushas koldblodige Clipse-dage, men som andre steder lyder som en naturlig efterfølger til ’Daytona’. Og så er den todelte produktion i øvrigt en glimrende mulighed for at sammenligne to af alle tiders bedste hiphopproducere, hvilket Push da også opfordrer til med sin nye ’Pharrell vs. Ye’-version af albummet.
Men tag ikke fejl. ’It’s Almost Dry’ tilhører helt og aldeles Pushas pen, der er skarpere end nogensinde før. Hans fjerde soloalbum er lyden af en kunstner med fuld kontrol over sine brutale virkemidler. En gedigen magtdemonstration af hårdtslående coke-bars og kvikke ordspil, som ser Push forfine sit allerede imponerende håndværk. Eller som han selv formulerer det på ’Dreamin of the Past’:
»Walk it down like Brady, gets better with time / didn’t have to reinvent the wheel, just a better design«.
Det kan lyde hovent (og det er langtfra den eneste gang på ’It’s Almost Dry’, at Push skruer op for braggadocio-faktoren), men han har så sandelig også noget at have det i. I 2022 rammer den snart 45-årige rapper mikrofonen med en overlegen, selvsikker rutine, der netop giver mindelser om sportsverdenens største stjerner.
Det er da også lidt af et all-star-hold, Pusha har samlet på ’It’s Almost Dry’, som foruden førnævnte stridshaner også tæller Jay-Z og Lil Uzi Vert. Især sidstnævnte slipper godt fra sit gæstevers på sommerbaskeren ’Scrape It Off’ – albummets obligatoriske klubbanger – men prisen for bedste feature går nu alligevel til Pusha T’s storebror No Malice (eller Malice, som han optræder som her!) på den underskønne, orgelbårne lukker ’I Pray For You’. Clipse kan stadig.
2018’s ’Daytona’ var et koncist, frygtindgydende mesterværk, der blot cementerede Pushas status som en af de bedste nulevende rappere, og med ’It’s Almost Dry’ har han skabt en mere end værdig efterfølger til sit magnum opus. Hvor andre rappere på hans alder for længst har passeret deres storhedstid, fortsætter Push ufortrødent med at levere noget af karrierens bedste materiale.
Javel, vi kan hurtigt blive enige om, at ’Donda’ var et return to form for Kanye, men der er næppe nogen, der i ramme alvor påstår, at det to timer lange album på nogen måde lever op til hovedværker som ’My Beautiful Dark Twisted Fantasy’ og ’Yeezus’. På samme måde var ’4:44’ måske nok Jay-Z’s bedste album i årevis, men igen: Det er ikke ligefrem nogen ’The Blueprint’.
Med Push forholder det sig anderledes. Hans storhedstid er tydeligvis kun lige begyndt. Og på ’It’s Almost Dry’ lyder kongen af coke-rap, som om han snildt kan nuppe 20 år til.
Kort sagt:
To årtier inde i karrieren og i en alder af snart 45 år leverer Pusha T stadig noget af sit bedste materiale på sit brutale fjerde soloalbum, ’It’s Almost Dry’. En gedigen magtdemonstration af hårdtslående coke-bars og kvikke ordspil, som ser Push forfine sit allerede imponerende håndværk.