Drake udskyder sit nye album

Drake udskyder sit nye album
Drake. (Foto: Prince Williams/Wireimage/Getty Images)

Der kommer alligevel ikke noget nyt album fra Drake og 21 Savage denne uge.

Fællesudgivelsen ‘Her Loss’ blev annonceret sidste uge i musikvideoen til rappernes sang ‘Jimmy Cooks’, men er nu blevet forsinket, da produceren Noah ’40’ Shebib har fået covid-19.

Drake delte nyheden i en Instagram Story, hvor han i stedet kunne berette, at udgivelsen er rykket til 4. november.

‘Her Loss’ bliver Drakes andet album i år efter det house-inspirerede album ‘Honestly, Nevermind’, der ikke helt formåede at overbevise vores anmelder om Drakes stilskifte.

Drake og 21 Savage har samarbejdet en hel del de seneste år. 21 Savage medvirkede blandt andet på ‘Certified Loverboy’-sangen ‘Knife Talk’ og Drake gæstede på ‘Mr. Right Now’ fra 21 Savage og Metro Boomin’s ‘Savage Mode II‘.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af