Beyoncé tilføjer en række nye koncerter til sin verdensturné – kommer stadig ikke til Danmark

Beyoncé tilføjer en række nye koncerter til sin verdensturné – kommer stadig ikke til Danmark
Beyoncé. (Foto: Carlijin Jacobs)

Alle vil have en bid af Beyoncé. Eller i hvert fald bare en koncertbillet til hendes netop annoncerede ‘Renaissance’-verdensturné, der rammer Europa til foråret.

Skuffelsen var derfor også gigantisk, da verdensstjernen meldte ud, at hun ikke kommer til Danmark på den igangværende turné. Især fordi hun besøger en række byer i vores nabolande Tyskland og Sverige.

Nu har Beyoncé annonceret endnu flere koncerter. Specifikt har hun tilføjet syv nye datoer til sin tourplan.

Men der er ingen gode nyheder til de danske Beyoncé-fans. De nye koncerter spiller hun nemlig i Nordamerika og lægger dermed stadig ikke vejen forbi Danmark.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den omfattende turné kommer i kølvandet på udgivelsen af Beyoncés storroste album ‘Renaissance’.

I januar spillede hun en noget kontroversiel koncert i Dubai. Det var hendes første optræden i fire år.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af