Megan Fox afviser rygter om, at Machine Gun Kelly skulle have været hende utro

Megan Fox afviser rygter om, at Machine Gun Kelly skulle have været hende utro
Megan Fox og Machine Gun Kelly. (Foto: Kevin Mazur/Getty Images for iHeartMedia)

Det vakte opsigt, da Megan Fox i sidste uge startede en ildebrand af rygter om at have forladt Machine Gun Kelly.

Siden har internettet taget over og blandt andet spekuleret i, at Machine Gun Kelly skulle have været Fox utro.

Nu afviser Fox dog den del af rygterne på sociale medier: »Der har ikke været nogen tredjepartsindblanding af nogen slags i dette forhold. Det inkluderer, men er ikke begrænset til rigtige mennesker, DMs, AI-robotter eller succubus-dæmoner«, skriver Fox og fortsætter:

»Selvom jeg hader at berøve jer for muligheden for at starte vilkårlige, grundløse historier, der kunne være blevet skrevet mere præcist af ChatGPT, er det på tide, at I lader denne historie dø og lader alle de uskyldige mennesker være i fred nu«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Megan Fox henviser tilsyneladende til de rygter, der begyndte på sociale medier i sidste uge, om at Megan Gun Kelly skulle have været utro med sin guitarist Sophie Lloyd. Lloyd afviste rygterne i en pressemeddelelse.

Rygterne om Fox og Machine Gun Kellys brud startede i sidste uge, da Fox slettede alle billederne af dem sammen på sin Instagram og stoppede med at følge MGK for i stedet at følge hans ærkerival Eminem.

Megan Fox og Machine Gun Kelly blev forlovet i januar, men ingen af dem har officielt kommenteret på, at de skulle være gået fra hinanden.

I sidste uge blev der spekuleret i, at antydningerne af et brud i virkeligheden bare var et stunt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af