ANBEFALING. »You see I found my way where the love is free, and baby you’d be so proud of me«.
Den svævende one-liner er fra nummeret ‘Exodus the North Star,’ som findes på Yaya Beys nye ep med selvsamme titel. Og den definerer faktisk motivet for alle sangene på udgivelsen: Netop at efterlade sorgen og omfavne friheden.
Den blide kærlighedssang er samtidig en klar introduktion til de to ting, Bey gør bedst.
For det første at indkapsle ikke kun én, men flere forskellige genrer på samme tid, for selvom hun er rodfæstet i den alternative r’n’b, er jazz, soul, reggae og endda hiphop en lige så væsentlig del af hendes lydunivers.
For det andet at gå tematisk til værks, da hun fortsætter direkte ind i den nye udgivelse med et nik til det foregående debutalbum, ‘Remember Your North Star.’
Et værk, hvor Bey udforsker en rejse gennem generationel arv og trauma, og hvordan det har indflydelse på alt fra livets banaliteter til de helt store kærlighedsfølelser.
Den kombination af genre-flersidighed og konceptuel tilgang har gjort Yaya Bey til et af de mest interessante nye r’n’b-navne.
Yay Beys flersidige forhold til genrer kommer måske fra hendes opvækst.
33-årige Hadaiyah Bey har caribiske rødder, men er bosat i New York-bydelen Brooklyn, og er født og opvokset i Queens. Som barn af hiphopmusikeren Grand Daddy I.U har hun altid haft musikken nær, og med en multikulturel baggrund, samt en opvækst i smeltediglen New York, er det ikke underligt, at hendes lyd er så alsidig.
Hos Yaya Bey smelter neo-soul og conscious r’n’b sammen med alt fra hiphop til soul. Stedvis bliver lytteren transporteret tilbage til 90’erne og 00’ernes lyd, der var defineret af kunstnere som Erykah Badu, Jill Scott, D’Angelo, Angie Stone og India Arie.
Samtidig har hun – ligesom mange andre stemmer fra sin generation – noget på hjerte.
Ligesom blandt andre SZA og Summer Walker er hun en tilføjelse til de kvindelige artister, der udstiller deres dybeste usikkerheder med masser af selvtillid og uden hensyn til de mænd, de synger om.
Men for Bey taler dette ind i en større fortælling om »black womanhood,« som hun selv har udtalt til Pitchfork.
Ligesom Solanges ‘A Seat at the Table’ og KeiyaAs ‘Forever, Ya Girl’ har hendes tidligere udspil foldet sig ud i feministiske protestsange og intense beretninger om hjertesorg og længsel såvel som selvkærlighedssange.
Sådan har det i hvert fald været indtil nu.
For på den nye ep har piben fået en anden lyd. Yaya Bey har forladt sorgen og fundet lykken i kærligheden samt kunsten i at overleve.
På ‘When Saturn Returns’ overrasker Bey med en næsten Jill Scott-lignende vokal. »Whatever you have for me, I’ll take it gladly« synger hun over blødt klaverspil, der midtvejs skifter tempo og ender med at blive en pulserende lytteoplevelse med Jersey club-rytmer.
Der er dog stadig masser af styrke og empowerment. Som når hun kanaliserer Erykah Badus flabethed på ‘Munerah’: »Don’t be late for my love, in my solitude / I was minding my fucking business/ and then you coming baring witness to me«.
Her kaster Bey sig ud i et hardcore rap-vers hen over et elektro-jazzet beat, der igen beviser, man ikke behøver lade sig begrænse til én genre. En pointe, der understreges af de elektroniske grooves på ’12 Houses Down’, der minder om old school D’Angelo.
Samtidig er der stadig studier i klassisk r’n’b som ’On The Pisces Moon’, der er skabt i ånden fra Corinne Baile Raes ’Put Your Records On’.
Yay Bey er nostalgisk og fremadsynet, ligesom hun er både sårbar og stærk.
På kun 20 minutter når hun omkring flere genremæssige galakser, men formår at binde sløjfe på sin musikalske Nordstjerne-rute. Hvilket især er imponerende, fordi hun ene kvinde står for sangskrivning, vokal og produktion.
Yaya Bey er ikke alene om at skubbe r’n’b-genren fremad disse dage.
Hun er en del af en blomstrende scene, hvor kunstnere blander nostalgiske referencer med nye idéer. Se bare SZA, Summer Walker, Ari Lennox, Ravyn Lenae og mange flere.
Målet for dem er ikke kun at bygge videre på arven af den guldalder af r’n’b og neo-soul, men at udfordre og udvide lyden.
Yaya Bey brillierer da også netop ved at bevæge sig gennem r’n’b med komponenter af jazz, soul, reggae og hiphop, mens temaerne rummer både sårbarhed, kærlighed og protest.
‘Exodus the North Star’ er derfor endnu et bevis på Yaya Beys talent – og ep’en viser samtidig, at r’n’b-scenen fortsat er inde i en guldalder.