KOMMENTAR. Da 2022 begyndte, var en af mine mest imødesete udgivelser ‘Three Dimensions Deep’ af den debuterende r’n’b-sanger Amber Mark. Da jeg anmeldte det album, skrev jeg, at det sagtens kunne ende med at være årets bedste r’n’b-udspil.
Det følte jeg, at jeg kunne sige med en god portion skråsikkerhed.
Selv om året først lige var begyndt, havde jeg allerede to af årets mest højprofilerede r’n’b-udgivelser at sammenligne med: The Weeknds højtragende, science fiction-klingende ‘Dawn F.M.’ og FKA Twigs’ sprælske, legesyge mixtape ‘Caprisongs’.
Begge var fremragende album, men jeg syntes, at Amber Marks mere simple, men knivskarpe skildringer af overvældende forelskelse var endnu bedre.
Men som året skred fremad, blev det klart, at vi havde at gøre med en generelt imponerende tid for r’n’b. For i månederne siden – og helt frem til nu – har artist efter artist overgået mine forventninger.
Det hele er foreløbigt kulmineret med SZA’s ’SOS’, der føles som et hovedværk. Både for SZA selv men også for genren som helhed. Soundvenues Sune Anderberg afsluttede sin anmeldelse i næsten målløs tilstand.
’SOS’ er et fantastisk album, men SZA er blot én ud af en række spændende stemmer, der gør genren fascinerende som sjældent før.
En guldalder for r’n’b
Ud over SZA var to af tidens vigtigste r’n’b-stjerner aktuelle med ny musik i 2022: FKA Twigs og Beyoncé. I begge tilfælde var der tale om noget af deres ypperste håndværk.
FKA Twigs fravalgte det konceptuelle, der ellers definerede 2019-storværket ‘Magdalene’, og samlede i stedet en række musikalske snapshots fra sit følelsesliv.
Beyoncés ‘Renaissance’ var mere et house-album end et r’n’b-værk i traditionel forstand, men på tracks som ‘Cuff It’ og ‘Energy’ viser hun tydeligt, hvorfor hun fortjener at være set som genrens største stjerne.
De etablerede stjerner er ikke de eneste, der har fundet kommerciel succes på det seneste.
Steve Lacy har i mange år balanceret en solokarriere, en rolle som guitarist i The Internet og en del assistance til andre kunstnere. Men med megahittet ‘Bad Habit’ fra soloalbummet ‘Gemini Rights’ er han trådt ind i superstjernernes liga – et tegn på, hvor modtageligt det brede publikum efterhånden er for r’n’b og soul.
Man har dog ikke brug for storhittende singler for at udgive fremragende r’n’b.
På Omar Apollos ‘Ivory’ er intimiteten i i højsædet. Ravyn Lenae debuterede i 2022 efter årevis i undergrunden med ‘Hypnos’, hvis skarpe harmonier og medrivende sangskrivning var en euforisk fryd for ørerne.
Nigerianske Obongjayar præsenterede på ‘Some Nights I Dream of Doors’ et knitrende, synth-baseret og højkonceptuelt univers, der nærmest cementerede ham som en slags r’n’b-udgave af Perfume Genius.
Andre navne har været aktive i nogle år, men har set stort fremgang på det seneste.
Tænk på 070 Shakes bragende angstskrig på ‘You Can’t Kill Me’, Ari Lennox’ sveddryppende sensualitet på ‘Age/Sex/Location’ eller den blide tænksomhed fra Kehlanis ‘Blue Water Road’. For tiden er der rækkevis af kunstnerne, der alle er klar på at overgå sig selv på et kunstnerisk plan.
Så selv hvis man vender hovedet væk fra de allerede velkendte navne, er r’n’b-scenen sprudlende. Der er kunstnere med vidt forskellige ideer om, hvordan r’n’b kan lyde.
Apropos nye idéer: Der er også dem, der går skridtet videre og totalt genopfinder stilarten.
Som Sudan Archives, der med ‘Natural Brown Prom Queen’ skabte ikke blot årets bedste r’n’b-album – men i min optik årets bedste album på tværs af genrer.
Det er så fængslende, netop fordi Sudan Archives blander r’n’b med alt mellem himmel og jord, når hun synes, at en anden genre tjener narrativet og følelsesuniverset. Forskellige steder på albummet er der spor af alt fra trap til eksperimentalhiphop og fra UK garage til jazz.
Kan det hele vare ved i 2023?
Nu er ’Natural Brown Prom Queen’ og ’SOS’ jo ikke verdenshistoriens første r’n’b-klassikere.
Genren har leveret ambitiøse mesterværker som Frank Oceans ‘Blonde’, D’Angelos ‘Black Messiah’, Janelle Monáes ‘Dirty Computer’, Solanges ‘A Seat at the Table’, Kelelas ‘Take Me Apart’ og … ja, jeg kunne blive ved.
Men frekvensen af sådanne mesterlige album – eller udgivelser tæt på det niveau – er steget de seneste par år. Og den seneste tids ekstraordinært høje niveau er næppe en anomali. Det er nok nærmere et varsel om, at fremtiden vil byde på mere af samme kaliber.
Vi lever nemlig nu i en æra, hvor lytterne har vist, at interessen for gennemarbejdet og ambitiøs r’n’b er til stede. Og både kunstnerne og pladeselskaberne har vist, at de er villige til at kaste ressourcer og arbejde efter at skabe sådanne gennemarbejdede værker.
Hvis man ser på, hvilke artister, der kommer til at udgive musik i år, tyder meget ligeledes på, at genrens successtime vil fortsætte i 2023.
R’n’b-kunstnere som Kelelea, Raye og Nakhane har lovet album i det nye år, og det er altså tre artister, der tilgår genren med tårnhøjt ambitionsniveau.
Dertil ved vi jo ikke hvad de kommende måneder ellers bringer. Det kan være den imødesete tilbagevenden for Frank Ocean. Eller en kærkommen ny dosis Solange. For slet ikke at tale om alle de nye r’n’b-stjerner in spe, vi nok lærer at kende her i det nye år.
Med andre ord: Alt tyder på, at guldalderen er langtfra slut.