Fransk techno-legende kommer til København – 12 nye navne annonceret til Karrusel

Fransk techno-legende kommer til København – 12 nye navne annonceret til Karrusel
Laurent Garnier. (Foto: Francois Durand/Getty Images for Mandarin Oriental)

Distortions lillesøster-festival, Karrusel, har netop offentliggjort de første 12 navne til årets festival, og der er lidt af et scoop iblandt.

Til sommer kommer den franske elektroniske legende Laurent Garnier nemlig og spiller til festivalen, der finder sted til august på Refshaleøen.

»Med over 30 års erfaring i ryggen er franske Laurent Garnier uden sammenligning den største franske legende indenfor house og techno siden de tidlige 90’ere«, udtaler Thomas Fleurquin fra NusNus, som står bag festivalerne Karrusel og Distortion via en pressetekst.

Derudover har festivalen blandt andet annonceret danske Kölsch, svenske SPFDJ, polske VTSS, australske HAAi og tyske Narciss. God geografisk spredning på bookingerne, må man sige.

Karrusel er, ifølge deres egen hjemmeside, »tre dage med house og techno ude i skoven«. Det hele foregår fra den 24. til 26. august.

Festivalen startede i Odense, men flyttede til København i 2019, og finder nu – ligesom Distortion Ø – sted i de grønne områder på Refshaleøen. Der er plads til 5.000 gæster.

Billetsalget er begyndt på karrusel.dk.

Dagens annonceringer:
Acid Pauli (DE)
HAAi (AUS)
Haensen & Gretel (DE)
Kölsch (DK)
Laurent Garnier (FR)
Mira (DE)
Narciss (DE)
RSS Disco (DE)
Satori (NL)
Skin on Skin (AU)
SPFDJ (SE)
VTSS (PL)

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af