Går du lige, og mangler en animeret serie om en afrofuturistisk agent?
Så er du heldig. For Nicki Minaj og 50 Cent er gået sammen om en ny serie om netop dette. Det rapporterer Deadline.
Den animerede serie hedder ‘Lady Danger’, og er baseret på en tegneserie af Alex de Campi af samme navn. Den er lavet til streamingtjenesten Amazon Freevee.
Og ikke alene producerer Nicki Minaj serien. Den amerikanske rapper lægger også stemme til dens hovedrolle.
‘Lady Danger’ foregår i 2075 og følger »en afrofuturistisk ass-kicking agent«, der efterlades af sit hold efter at have opdaget en farlig hemmelighed. Agenten dør, men kun for at blive genoplivet som heltinden, Lady Danger.
Serien bliver skabt af 50 Cents filmproduktionsselskab, G-Unit Film & Television.
Imens 50 Cent har arbejdet med en række film, er det et forholdsvist nyt territorie for Nicki Minaj. Dog husker nogle måske hendes birolle i serien ‘The Other Woman’?
Nicki Minaj var senest tidligere på foråret aktuel med singlen ‘Red Ruby Da Sleeze’.