Post Malone har aldrig været helt nem at regne ud.
Først virkede rapperen med den sitrende stemme som et one-hit wonder, da han havde svært ved at leve op til succesen, han fik med gennembrudssangen ‘White Iverson’ fra 2015.
Så begyndte han at tale om, at han egentlig ikke så godt kunne lide hiphop, og prøvede kræfter med ballader og guitarmusik. Siden har han skabt gigantiske pophits, store trap-bangers og uventede rock-eksperimenter.
Der er dog ingen tvivl om, hvad den arketypiske Post Malone-sang er. Det er den melankolske banger. Post Malone er den glædespredende feststarter, der bunder shots på stribe til beer pong, men kniber en lille tåre ovre i hjørnet, når ingen kigger.
Men den grundtone er langtfra statisk: Post Malone har drejet sin stil i mange forskellige retninger i løbet af karrieren. Senest på det ærlige, depressive ‘Twelve Carat Toothache’-album fra 2022, der blandt andet var inspireret af Nirvana.
Han er altså gået fra at være til grin i store dele af hiphopverdenen til at være en ægte superstjerne med en umiskendelig lyd.
Den udvikling kortlægger vi her.
1. ‘White Iverson’ (2015)
Det utrolige er, hvor tidssvarende ‘White Iverson’ stadig lyder i dag. Tilbage i 2015 kunne man spore noget af melankolien i lyden tilbage til indflydelser som The Weeknd og Drake, mens autotune-brugen også var populær takket være folk som Future og Fetty Wap.
Men nu, i 2023, kan man alligevel høre, at Post Malone rammer en helt speciel følelse på ‘White Iverson’.
Det er her, han grundlægger den blanding af klubvenlig rap og tungsindig pop, der stadig er hans kendetegn, og som siden har været med til at inspirere kommende hiphop-årgange, der har taget melankolien til sig.
2. ‘Too Young’ (2015)
‘Too Young’ er med på ‘Stoney’-albummet fra december 2016, men sangen udkom faktisk allerede i april 2015, kun få måneder efter ‘White Iverson’.
Nummeret er til dels et vellykket forsøg på at gentage succesen. Men her går Post Malone dybere ind i melankolien, hvilket gør ‘Too Young’ til den første i en række sange gennem karrieren, der søger ind mod kernen af hans ulykkelighed.
Det er blandt andet forbilledet ASAP Yams’ død, der besynges i en sang, der viser en endnu relativt ukendt Post Malone, der netop har fundet sin lyd.
3. ‘I Fall Apart’ (2016)
Der har altid været en snert af melankoli i selv Post Malones mest festlige øjeblikke. Men ‘I Fall Apart’ er den første store ballade, hvor han forsvinder helt ind i følelsen af at være knust.
Hans karakteristiske vibrato-vokal sitrer sig gennem omkvædets knuste »I fall apart«-udråb, og det viser sig faktisk, at den ellers så goofy rapper er ret fantastisk til at lave selvudleverende, knuste kærlighedssange – hvilket han for eksempel igen beviste i 2018 med ‘Beerbongs & Bentleys’-tracket ‘Stay’.
4. ‘Congratulations’ feat. Quavo (2016)
‘Congratulations’ handler om at have opnået så stor succes, at alle lykønsker én. Men i virkeligheden var det først med dén sang, at Post Malone for alvor brød igennem til en større stjernestatus.
For selvom rapperen havde fulgt ‘White Iverson’ op med stærke sange som den melankolske ‘Too Young’, manglede han et hit, der for alvor brød igennem lydmuren.
Det var først med den her selvfejrende og meget succesfulde sang (der i øvrigt gæstes af Migos-medlemmet Quavo, der peakede kommercielt på det her tidspunkt), at vi begyndte at møde megastjernen Post Malone.
5. ‘Rockstar’ feat. 21 Savage (2017)
‘Congratulations’ åbnede døren til stjernestatus, men det var ‘Rockstar’, der fjernede al tvivl. Herfra lever vi i Post Malone-æraen.
Det her er unægteligt bare en stor sang: Catchy uden at være overdrevet poppet, og mainstream uden at rapperens typiske lyd går tabt. Faktisk er det mere som om, mainstreamen siden er rykket tættere på Post Malone.
Syngende flows, rockstjerneattitude og tekster om at poppe piller – Post Malone har altid lydt sådan, men i årene efter var det, som om alle gjorde det. Herfra er Post Malone ikke længere hiphop-outsider, men et form for stilmæssigt centrum for genren.
6. ‘Better Now’ (2018)
Det her er tæt på at være den perfekte Post Malone-sang. ‘Better Now’ tager den drømmende stemning fra ‘White Iverson’, men skaber en storladen, personlig fortælling om at lade som om, man har det fint, selv om ens livs kærlighed netop er forsvundet.
»You know I say that I am better now, better now / I only say that ’cause you’re not around, not around«, synger han i omkvædet. Post Malone drikker øl for at glemme, og konstaterer humoristisk-trist, at ekskærestens nye flirt virker »pretty cool«.
Den smådrukne slacker virker sårbar som aldrig før – som om han har blandet lyden fra ‘White Iverson’ med følelserne fra ‘I Fall Apart’.
7. ‘Sunflower’ med Swae Lee (2018)
‘Sunflower’ er lyden af frembrusende succes. Rapperen, der tidligere havde svært ved at følge op på ‘White Iverson’, spytter nu det ene hit ud efter et andet. Selv et track som ‘Sunflower’, der er lavet til Spider-Man-animationsfilmen, er pludselig et verdenshit.
Det er passende, at sangen er lavet med Swae Lee, som Post jo har samarbejdet med flere gange før. For netop Rae Sremmurd-rapperen er nok den, der i højeste grad har taget Post Malones lyse sangflow til sig.
8. ‘Circles’ (2019)
Post Malone goes psych!
Austin Post har aldrig lagt skjul på ønsket om at være en ægte rockstjerne – han har jo vitterligt lavet en sang med Ozzy Osbourne. Men ’Circles’ fra 2019-albummet ’Hollywood’s Bleeding’ er nok der, hvor blandingen af forskellige genrer fungerer mest problemfrit.
Det er grundlæggende en kærlighedssang med elementer af både trap og pop, der finder sted i et Tame Impala-agtigt psych rock-univers. En ny lyd for Post Malone, som dog føles som endnu en hjemmebane.
I videoen er Post Malone i øvrigt iført fuld ridderrustning, hvilket måske viser meget godt, at han på det her tidspunkt i karrieren tør gøre lige, hvad han vil.
9. ‘Reputation’ (2022)
Post Malone er – som ‘Circles’ eksempelvis illustrerer – god til at få forskellige elementer til at passe sammen. Rock, pop, rap. Depression, eufori, ulykkelighed. Beerbongs og Bentleys.
Han er god til at glatte ud. Men på 2022-albummet ’Twelve Carat Toothache’ er Post Malone færdig med at være et menneskeligt glattejern.
Her lader han alt det grimme komme frem uden frygt for at ødelægge den gode stemning.
»This is who I am«, synger han trodsigt på albummets sårbare åbningsnummer ’Reputation’, der blandt andet handler om skam, alkoholproblemer og selvmordstanker. Det er et unikt øjeblik af total selvudlevering fra en artist, der ellers oftest nøjes med at vise sig selv i glimt.
10. ‘Chemical’ (2023)
Er det et stretch at inkludere Post Malones seneste single på listen over hans bedste sange? Måske.
Men den føles alligevel nødvendig at have med, fordi den så klart skriver sig ind i den større fortælling om den her dobbeltsidede popstjerne, der altid pendler mellem depression og festlighed.
Den er både vagt rocket og poppet, lyksalig men samtidig melankolsk. Hvis de seneste år har vist en Post Malone, der kæmper med alkohol og andre problemer, er ’Chemical’ dog frem for alt en optimistisk solstråle, hvor kærlighedens kemikalie, oxytocin, er det eneste, Post Malone har brug for.
Hvis pendulet på 2022-albummet ‘Twelve Carat Toothache’ var svunget helt over i decideret depression, er det her igen på vej den anden vej.