Hvordan kan ét menneske have så meget energi, som Afskum havde på Spot Festival?
»Dræb din bror, før han fanger dig«.
De ord indleder Afskums selvbetitlede debutalbum, og hvis jeg ikke tager meget fejl, har de også indledt alle de fem Afskum-koncerter, jeg nu har på samvittigheden.
Den provokerende linje er en stor mavepuster hver gang. Den er ubehagelig. Men den ramte lige en tand hårdere, da han sang ordene i Musikhusets Store Sal, hvor han var årets sidste Spot-navn inden Barselonas timelange afterparty-koncert.
Én ting er nemlig at sige sådan noget til en dunkel kælderkoncert. Men det har altså lige noget ekstra slagkraft, når man kommanderer en gigantisk koncertsal til alle at dræbe deres brødre.
Selv uden sådan en linje ville Afskum dog hurtigt have tilranet sig publikums opmærksomhed. For når han optræder, er han i sig selv en kommanderende skikkelse.
Allerede fra første nummer trampede og hoppede han med sved i hele hovedet, og han affyrede de mest højlydte linjer som eksistentielle angstskrig, hvor hver eneste ansigtsmuskel var presset til sit yderste.
Jeg fatter ærlig talt ikke, at der kan være så meget energi i den mand. Omkring 11 timer inden aftenens koncert spillede han til festivalens Lift Off Day Party, og allerede formiddagens show var så intenst, at jeg ikke kan begribe, at han stadig havde pusten om aftenen.
Det føltes underligt at være til en Afskum-koncert, hvor der var sæder over hele gulvarealet, og hvor publikum ikke kunne tage del i aggressionen i samme grad som Afskum selv. Som han selv sagde: »Afskum-koncerter plejer at være meget moshpit. Nikke skaller og sparke til hinanden på en tryg måde«.
Musikalsk var der desværre heller ikke gjort det store for at tage hensyn til denne forskel. Sange som ’22 somre’, ‘Adrenaliner’ og ‘Faste rammer’ var så travle og højlydte, at instrumenternes nuancer gik tabt i det støjende lydbillede.
Heldigvis kompenserede Afskum ved flere gange at være ude blandt publikum, så vi kunne mærke noget af det nærvær, han altid leverer i mere intime koncerter. Han formåede endda at lave den ellers forjættede »nu sætter vi os ned«-manøvre, så det føltes som en naturlig forlængelse af de store følelser, der var på spil.
Det føltes heller aldrig, som om Afskum var ude blandt publikum for at score billige point. Snarere føltes det, som om der slet ikke var plads på scenen til hans vildskab.
Det energibundt er skabt til at spille koncerter. Men helst uden at der er stole i vejen næste gang.
Kort sagt:
Afskum indtog Spot Festivals største scene med så meget energi, aggression og alvor, at der slet ikke var plads til ham på scenen. Til tider blev støjen lidt for meget af det gode, men som performer var Afskum afgjort i sit es.