Roskilde Festival: Med Afskum har gaden fået en helt uafviselig stemme – og en fænomenal performer

Jeg tør godt sige, at de færreste af os på forhånd anede, hvem Afskum var. Med god grund. Kortene har været holdt tæt til kroppen: Ingen officiel musik, næsten ingen oplysninger.

Nogen har holdt på en stor, eksplosiv hemmelighed.

Det er forbi nu.

Prince Askar ramte Rising-scenen som et jordskælv. Med uforudsigelig voldsomhed lød hans dybe, autotunede stemme som et virusangreb. På systemet, på samfundet … og måske på den gammelkloge udgave af new wave, som The Minds of 99 har erobret landet med.

For det var netop hårdtpumpende synths og dunkende trommer, Afskum angreb os med. En eksplosionsmusik, der vekslede mellem Askars messende elegier og blitzende hidsighed.

Bag sig havde han fire modbydeligt driftsikre musikere, som tvang musikken hen forbi new wave og over i retning af smadret techno.

Vokalen var ikke altid tydelig, men musikken talte klart. Askar blottede sig med følsomme klager over fattigdom og ensomhed, inden han så satte ild til sin stemme og råbte en undertrykkelse ud af kroppen.

»Fuck Udlændingestyrelsen«, reciterede han med en dyb basspejling under stemmen. »Fuck min ensomhed, tror ik’ jeg ka’ bære den mere«.

Det kan godt være, at vi ikke anede noget om Afskum på forhånd. Men Askar drev os rundt fra start til slut, mens han selv blæste rundt på scenen eller kastede sig ud i mængden.

»Er der nogen, der har lidt kontanter til Afskum«, spurgte han i et stille øjeblik. Han mente det faktisk, men grinte så en satanisk, autotunet latter.

Gaden har fået en ny, uafviselig stemme.