For et par uger siden udgav King Krule en smagsprøve på sit kommende sommeralbum ‘Space Heavy’.
Det var singlen ‘Seaforth’, der røg direkte ind på vores Top Tracks med sin behagelige og tænksomme indierock-lyd og Krules karakteristiske vokal.
I forbindelse med albummet annoncerer den britiske singer-songwriter i dag, at han svinger forbi Danmark med sin verdensturné til efteråret.
Koncerten spiller han i Store Vega sidst i oktober, hvor han oprindeligt skulle have spillet tilbage i 2020.
Det seneste King Krule-album ‘Man Alive!’ har over tre år på bagen, men nu lander ‘Space Heavy’ altså den 9. juni som King Krules fjerde album.
Billetsalget starter fredag den 5. maj 2023 kl. 10.00 via ticketmaster.dk.
King Krule (UK)
23. oktober
Store Vega
Billetpris: 360 kr.