For et par uger siden blev sløret løftet for, hvem der optræder på soundtracket til den imødesete film ‘Barbie’.
Her vakte det blandt andet stor begestring, at ingen ringere en rapmusikkens egne Barbie Girls, Ice Spice og Nicki Minaj, teamer op på en ny version af Aqua-hittet ‘Barbie Girl’. Især Minaj har jo fra starten af karrieren claimet titlen som hiphop-Barbie.
Nu har de to stjerner sat en dato for udgivelsen af deres fællestrack ‘Barbie World’, som lander den 23. juni.
Kan du bare ikke vente et sekund mere på at høre, hvilke Barbie-bars Ice Spice og Nicki Minaj har fundet på, så frygt ej.
Nicki Minaj har nemlig delt en video på sin Twitter, hvor man kan høre en bid af ‘Barbie World’.
»And I’m bad like the Barbie«, rapper Ice Spice over at tungt drill-beat, der tilsyneladende er produceret af hendes faste samarbejdspartner RiotUSA, hvorefter Nicki Minaj tilføjer: »I’m a doll but I still wanna party«.