»Jeg har fået nok«: Roskilde Festival-aktuel artist sender sviner til Matty Healy fra The 1975

»Jeg har fået nok«: Roskilde Festival-aktuel artist sender sviner til Matty Healy fra The 1975
Matty Healy fra The 1975 på NorthSide. (Foto: Henrik Sørensen)

Det er snart ikke til at finde hoved og hale i alle de svinere, der bliver sendt til og fra Matty Healy fra The 1975. Nu kan vi tilføje endnu en til listen.

Denne gang gælder det den Roskilde Festival-aktuelle Rina Sawayama, der i weekenden optrådte på den engelske Glastonbury Festival.

For da den japansk-britiske artist skulle introducere sangen ‘STFU!’, sendte hun en personlig hilsen til en godt nok unavngiven mand. Men lighederne med Healy er slående:

»I aften går den her ud til en hvid mand, der ser ‘Ghetto Gaggers’ og håner asiater på en podcast«, sagde Rina Sawayama. »Jeg har fået nok!«

Med stor sandsynlighed hentyder hun her til Matty Healys kontroversielle optræden i podcasten ‘The Adam Friedland Show’, hvor sangeren og de to værter gjorde grin med forskellige accenter samt talte om en episode, hvor Matty Healy blev taget i at se porno.

Ved du ikke, hvad ‘Ghetto Gaggers’ er, kan vi oplyse, at det er en stærkt problematisk pornokategori, du ikke behøver at søge på.

Rina Sawayama spiller på Roskilde Festivals Arena-scene torsdag den 29. juni. Læs mere af Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af