PORTRÆT. Kan I huske, dengang rockstjerner var skandaløse? Dengang Oasis druknede en Rolls Royce i en swimmingpool, og dengang Axl Rose bed en svensk sikkerhedsvagt i benet?
Sådan en rockstjerne er The 1975’s Matty Healy.
Bevares, den 34-årige brite har ganske vist hverken sunket luksusbiler eller hugget tænderne i sikkerhedsfolk. Men alene på bandets igangværende ‘At Their Very Best’-turné har Healy ikke desto mindre formået at vække opsigt med sin excentriske opførsel på scenen.
Der var eksempelvis dengang, han spiste råt kød og gnubbede sig selv i skridtet under en koncert i New York. Og dengang han snavede en fan i Las Vegas blot for at gentage succesen aftenen efter i San Diego.
Listen fortsætter, og det er i øvrigt langt fra første gang, Healy trækker overskrifter for andet end musikken. Der er trods alt nok at tale om, når man befinder sig i en evig shitstorm og efter sigende dater Taylor Swift.
Healy er – uanset hvad man måtte mene om ham – en fascinerende karakter, og i anledning af The 1975’s forestående koncert på NorthSide tegner vi her et portræt af hans kaotiske karriere.
Den fødte frontmand
For de uindviede kan det at spise råt kød og befamle sig selv på scenen måske lyde bizart, men har man fulgt The 1975 i nogle år, kommer det formentlig ikke som den store overraskelse. Healy har nemlig været bizar lige så længe, som bandet har eksisteret.
The 1975 brød for alvor igennem for godt og vel et årti siden, men bandet blev dannet helt tilbage i 2002, da Healy var blot 13 år gammel. Han var oprindeligt bandets trommeslager, men overtog hurtigt tjansen som forsanger (en klog beslutning, skulle det sidenhen vise sig).
Allerede dengang følte bandkammeraten George Daniel sig draget af Healy, som ifølge Daniel var »den udadtil mest lidenskabelige person på hele skolen«. Han var, som Daniel har formuleret det i et interview med The Fader, »indtagende og intimiderende«.
Healy var med andre ord den fødte frontmand. Man kan mene, hvad man vil om Healys til tider skingre vokal, men main character-energien er til at tage og føle på. Manden er tydeligvis skabt til at være i centrum, akkurat som skuespillerforældrene Diane Welsch og Tim Healy var det før ham.
Frontmandens nepo baby-fordele til trods var det dog op ad bakke for The 1975 de første mange år af karrieren. Bandet blev afvist af godt og vel hvert eneste store pladeselskab, og først da manageren Jamie Oborne tog sagen i egen hånd og stiftede selskabet Dirty Hit, kunne Healy og co. for alvor komme i gang med at udgive musik.
Herfra vil jeg spare jer for den slaviske gennemgang af bandets karriere, så lad mig nøjes med at sige dette: The 1975 er sidenhen blevet et af tidens bedste bands, og især ‘A Brief Inquiry Into Relationships’ og ‘Notes on a Conditional Form’ er blandt de seneste års mest idiosynkratiske rockplader.
Og mon ikke en stor del af det har at gøre med gruppens evigt idiosynkratiske frontmand?
En postmoderne rockstjerne
Lige siden gennembruddet synes mediedækningen af The 1975 da også at have kredset næsten lige så meget om Matty Healy som person som om bandets musik, og frontmanden har heller ikke været sen til at omfavne rollen som poprockens nye enfant terrible.
Han shitposter i vilden sky og taler bramfrit om sit tidligere heroinmisbrug. Vælter rundt på scenen med en flaske rødvin i den ene hånd og en smøg i den anden. Sviner både højre- og venstrefløjen af det britiske parlament, så snart nogen stikker ham en mikrofon.
I skrivende stund ligger han desuden i åben krig med Gallagher-brødrene, efter at han i december bad dem om at blive voksne og gendanne Oasis (opløs dit eget lorteband i stedet«, lød svaret i sidste uge fra storebror Noel). Tidligere i år var det musikeren Yungblud, Healy beefede med.
Som sagt: En god, gammeldags rockstjerne. Og så alligevel ikke. For på mange måder synes Healy samtidig at indkapsle tidsånden.
Én ting er de politiske mærkesager. Lige siden begyndelsen af karrieren har Healy eksempelvis brugt sin platform til at promovere LGBTQ-rettigheder, og i 2019 vakte han blandt andet opsigt under en koncert i Dubai, hvor han viftede et regnbueflag på scenen og kyssede en mandlig fan i protest mod de Forenede Arabiske Emiraters anti-homoseksuelle love.
Healy er med andre ord en sammensat karakter. En slags postmoderne rockstjerne, der på den ene side drømmer om at gøre verden til et bedre sted, men som samtidig bare gerne vil sætte ild til det hele. Han balancerer på en knivsæg mellem wokeness og nihilisme. Mellem kærlighed og kaos.
Og ja, så dater han åbenbart Taylor Swift. Så lad os snakke lidt om det.
»Et fucking røvhul«
Den skulle efter sigende være god nok. Indtil videre har hverken Healy eller Swift kommenteret rygterne, men efter at være blevet spottet sammen et utal af gange er deres forhold så godt som bekræftet.
Datingrygterne er ikke faldet i god jord hos Swifts fans. Faktisk er en række Swifties gået så vidt som til at starte en kampagne under hashtagget #SpeakUpNow (en reference til titlen på Swifts tredje album), der har til hensigt at få popstjernen til at genoverveje sit forhold til Healy.
Men hvad er det helt præcis, Swifts fans er så sure over?
En stor del af det knytter sig til en række stødende bemærkninger, som Healy lod falde om fremadstormende Ice Spice tilbage i februar. Her medvirkede Healy i podcasten ‘The Adam Friedland Show’, hvor han og de to værter diskuterede New York-rapperens etnicitet og gjorde grin med forskellige accenter.
Swifts fans hæfter sig også ved en episode fra tidligere i år, hvor Healy så ud til at heile på scenen under sangen ‘Love It If We Made It’. Og så er der beskyldningerne om, at frontmanden i 2020 brugte Black Lives Matter-demonstrationerne til at promovere sin egen musik.
Der er kontroverser nok at tage fat på, og jeg er ikke ude på at tage Healy i forsvar. Han er grænsesøgende af natur, og nogle gange overskrider han også disse grænser.
Healy har selv udtalt, at han er færdig med at være »et fucking røvhul«. Lad os håbe, det er tilfældet.
The 1975 spiller fredag på NorthSide.