»The 1975 er måske ikke tidens bedste band, men de kan meget vel være det mest interessante«.
Sådan skrev vores anmelder om gruppens seneste album ‘Being Funny In A Foreign Language’ sidste måned.
Nu har The 1975 leveret en liveoptræden i New Yorks berømte Madison Square Garden, som nogle måske også ville kalde interessant – mens andre nok bare ville bruge betegnelsen mærkelig.
Bandets frontmand Matty Healy afbrød nemlig showet i USA for at fortære råt kød på scenen, mens han gnubbede sig i skridtet. Derefter lavede han armbøjninger, og kravlede ind i et tv.
Som sagt: Tidens mest interessante mærkelige band.
Forhåbentlig var det en engangsting med det rå kød – det kan umuligt være godt for Matty Healys generelle helbred, hvis han skal gøre det til alle the 1975-shows fremover.