Cardi B deler billede fra sin tid som stripper

Cardi B deler billede fra sin tid som stripper
Cardi B. (Foto: Arturo Holmes/Getty Images)

Selvom Cardi B over de seneste år er blevet en af verdens mest succesfulde rappere, har hun ikke glemt, hvor hun kommer fra.

Over weekenden delte hun et billede fra sin tid som stripper på diverse klubber i New York med teksten: »Hvis du mødte mig på en stripklub… ville du så stadig smække mig?«

Cardi B har aldrig lagt skjult på, at hun tidligere har arbejdet som stripper. Hun har blandt andet indrømmet, at hun druggede og røvede mænd i sin tid som danser.

I rapperens koreografier i musikvideoerne til ‘Up’ og ‘WAP’ kan man også se, at hun har taget en ting eller to med sig fra sine dage i stripklubberne.

Den erfaring tog hun også med sig i sin første filmrolle i stripperfilmen ‘Hustlers’ med Jennifer Lopez.

Hun har også talt åbent om, hvordan hun oplevede, at mørke dansere blev diskrimineret på stripklubber: »Da jeg var danser, ville nogle klubber ikke lade mig arbejde på ‘latin’-aftener, fordi jeg ikke så spansk nok ud med mine fletninger. Jeg har endda talt om stripklubber og colorism før«, skrev hun engang på Twitter.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af