Lizzo har i denne uge været i vælten, efter at en række af hendes tidligere dansere har anklaget hende for sexchikane, bodyshaming og for at skabe et usundt arbejdsklima.
Anklager, der i går blev bakket op en Oscar-nomineret instruktør, der i 2019 skulle lave en dokumentar om Lizzo, som instruktøren dog hurtigt trak stikket på, da hun erfarede, at Lizzo var en »narcissistisk mobber«.
På igangværende Smukfest gik anklagerne heller ikke ubemærket hen, da musikken spillede i går.
Da Tessa indtog scenen, var det nemlig med en sletskjult stikpille til Lizzo. Soundvenues udsendte, Kjartan F. Stolberg, fortæller, at Tessa brugte noget af sin spilletid på at hylde sine dansere:
»Det er vigtigt at behandle alle på sit hold med den dybeste respekt. Det er der nogle A-list celebrities i USA, der godt kunne lære noget af lige nu«, lød det fra Tessa.
I går svarede Lizzo for første gang på anklagerne, som hun kaldte »falske påstande«.
»De her sensationslystne historier kommer fra tidligere ansatte, der allerede har indrømmet offentligt, at de fik at vide at deres adfærd under turnéen var upassende og uprofessionel«, skrev Lizzo.