Blink-182 er i den grad tilbage.
Travis Barker og Mark Hoppus har fundet sammen med den tidligere bandmakker Tom DeLonge, og sammen er de taget på en verdensomspændende arena-turné, der for nylig også lagde vejen forbi Danmark.
Nu er de tre bandkammerater også klar med et nyt album.
‘One More Time…’ hedder bandets nye plade, og den udkommer den 20. oktober.
»’One More Time…’ handler om, hvorfor det kræver katastrofer, som at jeg skulle være i et flystyrt, eller at Mark skulle være syg, før vores band kunne finde sammen igen«, fortæller Travis Barker i en trailer.
Albummet er det første med guitarist Tom DeLonge i 12 år, der efter en længere pause fra bandet vendte tilbage i oktober sidste år.