Brimheims første single siden debuten er nærmest dansevenlig – lyt til ‘Literally Everything’

Brimheims første single siden debuten er nærmest dansevenlig  – lyt til ‘Literally Everything’
Brimheim. (Foto: Andre Hansen)

Brimheim er tilbage med sin første single, siden hun sidste år konsoliderede sit åbenlyse talent på debuten ‘Can’t Hate Myself Into a Different Shape’.

‘Literally Everything’ hedder nummeret, og det byder på en ny sonisk retning for den dansk-færøske musiker.

I en pressemeddelse beskrives nummeret som langt mere dansabelt og poppet, end man er vant til fra Brimheim, og der er noget om snakken – også selvom hendes gotiske indierock-aner stadig skinner igennem.

»Min mest fristende last har altid været at jagte andres anderkendelse og accept. Både som menneske og kunstner. Det er dét, ‘Literally Everything’ handler om – at være villig til at ofre alt i bytte for andre menneskers beundring«, udtaler Brimheim om den nye single.

Singlen har også fået en musikvideo instrueret af færøske Heiðrikur á Heygum, og i den ser man Brimheim danse rundt på både bondegårde, fiskefabrikker og gennem en snestorm.

‘Literally Everything’ peger frem mod et nyt album fra Brimheim. Hvornår det udgives, vides imidlertid ikke endnu.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af