Drake udgiver single med SZA – og udskyder sit nye album ‘For All the Dogs’

Drake udgiver single med SZA – og udskyder sit nye album ‘For All the Dogs’
Drake. (Foto: PR)

I går udgav Drake den SZA-gæstede sang ‘Slime You Out’, der fungerer som førstesingle til hans kommende album ‘For All the Dogs’.

Umiddelbart efter måtte Drake dog melde ud, at selvsamme album bliver forsinket.

‘For All the Dogs’ skulle udkomme 22. september, men nu har Drake rykket udgivelsesdatoen to uger længere ud i fremtiden. Den nye dato lyder altså 6. oktober.

Årsagen forklarer han i en Instagram-story.

»Okay, mit dilemma, som jeg står over for, er enten at aflyse koncerter for at færdiggøre albummet, eller jeg fuldfører missionen og udgiver albummet før den sidste koncert«, skriver rapperen.

»Jeg skylder jer disse minder, som vi skaber, og de steder, vi har misset indtil nu, kommer vi helt sikkert tilbage til«.

Hør ‘Slime You Out’ og læs Drakes story herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af