Taylor Swift ser ud til at date NFL-spilleren Travis Kelce – nu er de blevet spottet sammen i Kansas

Taylor Swift ser ud til at date NFL-spilleren Travis Kelce – nu er de blevet spottet sammen i Kansas
Taylor Swift på sin 'Eras'-turné. (Foto: John Shearer/TAS23/Getty Images for TAS Rights Management)

Det ser ud til, at Taylor Swift har fundet sig en ny partner, efter at hun og Matty Healy angiveligt gik fra hinanden i juni.

Rygterne om Swift og NFL-spilleren Travis Kelce har faktisk svirret i månedsvis, men nu har vi endelig fået et håndgribeligt tegn på, at den måske er god nok.

I går blev Swift nemlig spottet til en NFL-kamp, hvor Kelces hold, Kansas City Chiefs, spillede en hjemmebanekamp på Arrowhead Stadium mod Chicago Bears.

I en video ser man blandt andet Swift stå ved siden af Kelces mor og udråbe et jublende »Let’s fucking go!«, efter at Kelce scorer et touchdown.

I et andet klip ser man også de to forlade kampen sammen.

De indledende træk til Swift og Kelces angivelige forhold begyndte allerede i juli, da Kelce var gæst i podcasten New Heights.

I et klip hører man her Kelce fortælle, at han har været til en af Swifts ‘Eras’-koncerter, og at han gerne ville have foræret hende et såkaldt friendship bracelet med sit telefonnummer på.

En måned efter tog Kelce pludselig en uges pause fra sin træning for at tage et spontant smut til New York. Og surprise! Taylor Swift var angiveligt i byen på samme tid.

Spol frem til september, og denne gang er Kelces bror, Jason Kelce, gæst i en podcast, hvor han bliver spurgt ind til dating-rygterne.

»Jeg tror, de har det godt, og jeg tror, det hele er 100 procent sandt«, siger han blandt andet.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af