The Greatest Band That Ever Played on Planet Earth kommer til Danmark.
Det er i hvert fald sådan, Jack Black og Kyle Gass selv beskriver deres kult-duo, Tenacious D. Og vi får snart lov til at bedømme, om der er noget om snakken, når de giver koncert i Royal Arena den 1. maj næste år.
Tenacious D har længe været kendt for deres joviale og humoristiske rockmusik, og det er faktisk ikke mere end fire år siden, at duoen sidst kunne opleves i Royal Arena. »En anstrengende rockopera med flade jokes«, skrev vores anmelder dengang.
Deres kommende danske show er en del af duoens ‘Spicy Meatball’-turné, der kommer i kølvandet på to nyudgivne numre – ‘Video Games’ og Chris Isaak-coveret ‘Wicked Game’.
Billetsalget til koncerten i Royal Arena starter på fredag den 6. oktober.
Tenacious D (US)
1. maj 2024
Royal Arena
Billetpris: 550-650 kr.