The Beatles udgiver ny sang i næste uge – med hjælp fra AI

The Beatles udgiver ny sang i næste uge – med hjælp fra AI
The Beatles omkring 1965. (Foto: Michael Ochs Archives/Getty Images)

The Beatles har netop annonceret, at de udgiver deres sidste sang, ‘Now And Then’, i næste uge. Det skriver Deadline.

‘Now and Then’ er baseret på en gammel demooptagelse af John Lennons vokal fra 1970’erne. Ved hjælp af AI-teknologi har Paul McCartney og Ringo Starr, de sidste to nulevende bandmedlemmer, kunnet overføre kassettebåndoptagelsen til den nye sang, som de færdiggjorde sidste år.

Singlen vil figurere som sidste sang på de nye udgaver af bandets to kompilationsalbum ‘1962-1966’ og ‘1967-1970’, også kendt som ‘Red’ og ‘Blue’.

‘Now and Then’ udkommer på onsdag, 1. november, sammen med en dokumentarkortfilm om sangens tilblivelse. Se en trailer til filmen herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af