Her er de 12 første navne til Heartland 2024 – flere internationale artister iblandt

Her er de 12 første navne til Heartland 2024 – flere internationale artister iblandt
Kasabian. (Foto: Neil Bedford)

I sidste uge kunne Heartland annoncere en ny scene og en udvidelse af festivalområdet, og nu er den fynske festival klar med de 12 første navne til plakaten for 2024.

Her finder vi blandt andre det britiske postpunk-band The The, der også gæstede Heartland i 2018, hvor Matt Johnson og co. gav deres første danske koncert i 18 år.

Andre internationale navne på plakaten tæller Rick Astley, Kasabian samt det britiske poprock-band Keane, der efter en længere pause gjorde comeback med albummet ‘Cause and Effect’ i 2019.

Keane. (Foto: Alex Lake)

Blandt dagens annonceringer finder vi desuden en række nyere danske navne som Coco O. og Eee Gee, mens også Medina lægger vejen forbi festivalen i forlængelse af sine nyligt annoncerede arenakoncerter.

Heartland 2024 finder sted ved Egeskov Slot fra den 13.-15. juni. Billetsalget er begyndt.

Alle dagens annonceringer:
The The (UK)
Medina
Keane (UK)
Rick Astley (UK)
L’Imperatrice (FR)
Blæst
Kasabian (UK)
Coco O.
Den Sorte Skole
Eee Gee
August Høyen
Kellermensch

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af