Tyla ligner et godt bud på den næste afrikanske popstjerne, der får et stort globalt gennembrud. Sådan har Soundvenues Johanna Kinnock beskrevet den 21-årige stjerne i et portræt.
Nu har Tyla annonceret sin første danske koncert, så om ikke så længe kan man opleve den spirende stjerne live i Danmark. Den 24. marts spiller hun i Amager Bio.
Tylas amapiano-inspirerede sang ‘Water’ er gået viralt i år, og har senest fået et remix af Travis Scott. I fredags fulgte hun op med tre nye sange, der inkluderede det stærke ‘Truth Or Dare’
Koncert-annonceringen kommer i kølvandet på, at Tyla har meldt ud, at et debutalbum lander i 2024. Så måske når hun at udgive det inden showet i København.
Billetsalget starter fredag den 8. december klokken 10.00 via LiveNation og Ticketmaster.
Tyla (ZA)
24. marts 2024
Amager Bio
Billetpris: 235 kr.