Opdatering, 11. februar: ‘Vultures 1’ er nu udkommet på alle steramingtjenester.
Kanye West har flere gange annonceret, at albummet ’Vultures’ med Ty Dolla Sign ville udkomme, blot for at skuffe sine fans på udgivelsesdatoen. Men drømmen om albummet lever stadig, og måske kommer der – som lovet – en udgivelse allerede på fredag.
Nu har Kanye nemlig delt en musikvideo til sangen ’Talking / Once Again’ på Instagram. I videoen optræder Kanye West, Ty Dolla Sign og Kanyes datter North West foran en sort baggrund.
North West starter sangen ud med følgende linjer: »We gonna take over the year for another year / It’s your bestie, Miss, Miss Westie / Don’t tryna test me / It’s gonna get messy«.
Det seneste nye omkring ‘Vultures’ er, at albummet står til at udkomme i tre dele, der skal udkomme henholdsvis 9. februar, 8. marts og 5. april.
’Vultures’ bliver Kanye Wests første album siden han i slutningen af 2022 kom i modvind efter en række antisemitiske udtalelser.