KOMMENTAR. I lang tid var Kanye West too big to cancel.
Han kunne kalde slaveri et valg, støtte Trump, chikanere sin ekskone, dukke op til modeugen i Paris med en White Lives Matter-trøje, fatshame Lizzo, cybermobbe kritikere og sprede konspirationsteorier om, at George Floyd ikke blev dræbt af en politimand.
Det hele virkede til at prelle af. Yeezy-forretningsimperiet var for stort til at gå under, og rapperens musikalske tiltrækningskraft for dragende til at hans fans ville stoppe med at forgude ham.
Kanye har pralet af sin urørlige status. For nylig i podcasten ‘Drink Champs’ lød det trodsigt: »Jeg kan sige antisemitiske ting, og Adidas kan ikke droppe mig. Hva’ så?«
Ja, hva’ så? Denne uge viste Adidas – og en lang, lang række andre samarbejdspartnere – Kanye West lige præcis hva’ så, da de droppede ham.
Balenciaga og Gap afbrød samarbejdet, og det samme gjorde hans bookingbureau CAA, banken JPMorgan Chase og hans advokat Camille Vasquez, der også repræsenterede Johnny Depp under dennes nylige retssag mod Amber Heard.
Men Adidas er med afstand den, der gør mest ondt, for kollaborationen om Yeezy-skoene var det, der indkapslede Kanye Wests magt i modeverdenen.
Forbes har allerede med en undertone af skadefryd rapporteret, at Ye ikke længere kan kalde sig milliardær, nu hvor det lukrative samarbejde er dødt.
Adidas trak den ellers så længe, de kunne.
Yeezy udgør en betragtelig del af firmaets samlede indtægter, så det har næppe været en nem beslutning. Adidas har meldt ud, at de forventer at miste 246 millioner dollar ved at stoppe samarbejdet – og det er bare tabet for resten af 2022. Ifølge Forbes er tallet for 2023 omkring 400 millioner.
Men i sidste ende var der ikke andet at gøre end at trække stikket.
Hellere miste hundredevis af millioner dollar end at være associeret med Kanye. Det går ikke for et tysk firma at have en antisemit som deres mest fremtrædende samarbejdspartner. Yeezy-sneakers er allerede fjernet fra Adidas’ website. Footlocker har også fjernet skoene fra hylderne.
Kanye West er så toksisk, at ingen vil røre ved ham. Hvordan er vi endt her?
Den røde linje
Warren Buffet har engang sagt, at det tager 20 år at opbygge et omdømme, men kun fem minutter at smadre det. Det passer måske i nogle tilfælde, men ikke i Kanyes.
For han har smadret løs på sit ry i årevis. I hvert fald siden dengang i 2018, hvor han sagde, at slaveriet var et valg for USA’s sorte befolkning.
Men det er først i løbet af denne måned, at han endegyldigt er gået for langt.
»I’m going death con 3 on Jewish people«, tweetede han for et par uger siden og spredte derefter hadtale mod det jødiske folk i en række interviews.
Her talte Kanye gang på gang om en større jødisk konspiration, der styrer medierne, Hollywood og samfundet generelt.
Tanken om en global jødisk sammensværgelse er en af de ældste antisemitiske stereotyper. Den er blandt andet nævnt i ’Mein Kampf’. Vi er helt derude.
Modreaktionen har været heftigere end noget, Kanye har set før.
Rækkevis af berømtheder har distanceret sig fra ham, inklusive ekskonen Kim Kardashian. En allerede færdiggjort dokumentar om rapperen er blevet skrottet. Instagram og Twitter har frosset ham ude.
Mikrofonholderne bliver også færre. ’The Shop’ skrottede et allerede filmet interview med Kanye, mens ’Drink Champs’ fjernede et afsnit kort efter udgivelsen.
Kanye har desuden formået at få værter hos Fox News samt den kontroversielle konservative talkshowvært Piers Morgan til at fremstå sobre og nøgterne, da de tog afstand til rapperens udtalelser.
Noget af en bedrift. Og et tegn på, at Kanye er så langt ude, at de færreste vil gå med ham. Hvilket nu er blevet understreget af, at hans med afstand største og vigtigste samarbejdspartner, Adidas, har droppet ham.
Antisemitisme er en rød linje. Krydser man den, er der ingen vej tilbage. Ikke engang for Kanye.
Eller hvad?
Frosset ude
Lad os tale om det åbenlyse: Det komplicerer situationen, at Kanye West er diagnosticeret med bipolær sindslidelse og har kæmpet offentligt med sit mentale helbred i de seneste år.
Der er stemmer – som The Guardian-journalisten Hadley Freeman, der selv har været psykisk syg – som argumenterer for, at Kanye »ikke skal straffes, han skal hjælpes«. Flere andre steder – for eksempel hos New York Magazine – kan man dog også læse argumenter for, at hans mentale problemer ikke undskylder de antisemitiske udtalelser.
Det er selvsagt svært at give et entydigt svar på, hvad sammenhængen er mellem Kanyes psykiske sygdom og hans udtalelser. Vi ved ikke, hvordan han har det lige nu. Men hans bipolære sindslidelse er som minimum en vigtig kontekst, når man ser på hans adfærd den seneste tid.
Kanye West har godt nok gentagne gange udtalt, at det er sårende, når hans holdninger afskrives som »skøre« grundet hans diagnose. Senest hos Tucker Carlson på Fox News: »De bliver ved med at sige, ’åh, han er skør’. Det sårer mine følelser, når folk siger det«.
Alligevel må man sige: Det er svært ikke at se de sidste måneder i lyset af hans bipolære sindslidelse.
I lækkede klip fra samme interview har han for eksempel sagt, at han tror, der bliver plantet falske børn i hans hjem, og at en jødisk konspiration styrer dele af samfundet.
Igen: Psykisk sygdom undskylder ikke nødvendigvis antisemitisme. Men hvis det senere kommer frem, at Kanye netop nu er midt i en manisk periode, vil den nuværende situation sandsynligvis blive set i et andet lys.
Dette er måske den eneste mulighed for en form for rehabilitering for Kanye: At hans hadtale i fremtiden bliver set som en konsekvens af hans sygdom.
I skrivende stund føles det dog ikke som om, der er meget håb for en redemption arc.
Lige nu er Kanye West lagt på is af samfundet i en grad, vi sjældent har set før.
Man taler tit om cancel culture som noget abstrakt, der foregår på de sociale medier. Som noget uhåndgribeligt. Men det, der lige nu foregår, er noget større. Det er aflysningen af alle aflysninger: Kanye West er ikke bare sparket ud af det gode selskab, men også isoleret økonomisk, socialt og forretningsmæssigt.
Manden, der var sikker på han ikke kunne blive cancelled, er frosset fuldstændig ude. Vejen tilbage er svær at få øje på.