KOMMENTAR. Nu hvor Kanye West tilsyneladende er faldet lidt til ro og har lovet at skrue ned for sine udfald mod Kim Kardashian og hendes nye kæreste, Pete Davidson, er det måske på sin plads at se tilbage på den seneste tids kaotiske begivenheder.
De seneste måneder har nemlig været en tid, hvor nyhederne om Kanye er landet på daglig basis, og de færreste af dem har været gode. Der har været et opsagt venskab med Kid Cudi, en unødvendig beef med 20-årige Billie Eilish og et meget kort og meget offentligt forhold til skuespilleren Julia Fox.
Det værste har dog klart været de ubehageligheder, Kanye West har udsat sin familie og ekskone for. Kim Kardashian har mestendels været tavs i sagen, og vi ved selvfølgelig ikke, hvad hans fire børn mener om deres fars adfærd.
Men det har været umuligt ikke at krumme tæer eller få en lille klump i maven, når rapperen har publiceret screenshots af beskeder fra Kim Kardashian, hvor hun rent faktisk spørger, hvorfor han insisterer på at offentliggøre deres private korrespondancer. Eller når han har anklaget hende for alt fra kidnapning af datteren Chicago til at planlægge at snigmyrde ham.
Det har også været svært ikke at spekulere over, hvordan hans børn har det med, at selv mindre stridigheder som deres TikTok-adgang eller en familiefødselsdag bliver gjort til offentlige dramaer.
Allerværst var det nok, da Kanye opfordrede sine millioner af følgere til at verbalt overfuse Pete Davidson. Det fik Kim Kardashian til at reagere: Hun skrev til eksmanden, at den slags adfærd var »farlig«. Det ved vi i øvrigt, fordi Kanye igen offentliggjorde deres private samtale.
Det har ikke været kønt at se på. Ofte har det faktisk været decideret ubehageligt. Men Kanyes udfald er forhåbentlig slut nu.
I hvert fald har han i et nyt Instagram-opslag indrømmet, at hans adfærd kunne opfattes som »chikanerende«. Han har nedtonet sin retorik i opslaget og skriver ikke længere udelukkende med blokbogstaver. Den 44-årige artist har også meldt ud, at han vil lytte, og at han tager ansvar for sine handlinger.
Den besindighed er en god nyhed. Endelig kan der komme lidt ro på. Men det er måske også en mulighed for os, der har dækket Kanye West, til at reflektere en smule.
For hvordan skal man egentlig vurdere de seneste måneders kaos? Var det en form for mentalt sammenbrud? Og var det overhovedet ansvarligt at dække det som medie, eller burde man have ignoreret rapperens i stigende grad ubehagelige adfærd?
Kamp om medicinen
Lad os starte med det første spørgsmål. Altså det om, hvorvidt Kanyes udfarende, opmærksomhedssøgende adfærd har noget at gøre med hans mentale helbred.
Det er ikke et let spørgsmål, for det er jo i virkeligheden totalt uigennemsigtigt for offentligheden, hvilken rolle, Kanye Wests bipolare lidelse spiller i hans adfærd. Måske er den afgørende, måske spiller den slet ikke ind. Vi ved det helt enkelt ikke, og det føles uetisk at spekulere for meget.
Men man kan vel notere sig, at Kim Kardashian tilbage i 2020 skrev, at Kanye kæmpede med sit mentale helbred, og at familien omkring ham var »magtesløs« i forhold til at hjælpe ham. Det var dengang, Kanye havde udløst en mindre krise ved at bryde grædende sammen til et vælgermøde for sin mislykkede præsidentkampagne og derefter anklagede Kim for utroskab.
Rapperen selv kaldte derimod allerede sin bipolare lidelse for en »superkraft« på albummet ‘Ye’ i 2018, hvor han rappede åbent om ikke at tage sine »meds«. Det virker ret åbenlyst, at der har været en magtkamp mellem Kanye og de mennesker, der ville have ham til at tage medicinen.
De sidste, der prøvede at sætte grænser for ham, var nok Kardashian-familien, der mislykkedes med en form for intervention tilbage i 2020. Kanye anklagede dem derefter for at forsøge at spærre ham inde. Siden har ingen kunnet styre ham.
Derfor er det selvfølgelig nærliggende at markere 2018 som året, hvor den her negative spiral startede. At trække en lige linje fra Kanye Wests beslutning om at stoppe med at tage sin medicin til bizar adfærd, skilsmisse og den efterfølgende deroute.
Stemplet som skør
Men kan man bare erklære den her mand for gal på den måde? Det er jo det, Kanye selv kæmper imod. Han har ofte nævnt frygten for at blive stemplet som skør og dermed blive umyndiggjort.
»Det er billigt og nedladende at sige, at jeg ikke tager min medicin, hver gang jeg taler ud om noget«, skrev han for eksempel så sent som i sidste uge, da en Instagram-kommentar sagde, at Kanye var »off the meds«.
Så ja: Selvfølgelig er det relevant at påtale hans mentale helbred, når han opfører sig destruktivt og inddrager sin familie og andre uskyldige personer i det her kaos.
Men findes der virkelig belæg for at afskrive ham som værende så syg, at man slet ikke skal lytte til ham længere? Eller at medier overhovedet ikke skal dække ham længere?
Det er mere tvivlsomt. Især når Kanye West selv protesterer imod, at hans diagnose bliver brugt til at affeje alt, han siger. I sidste ende er sandheden i hvert fald, at vi helt enkelt ikke kender omfanget af hans sindslidelse.
Et offentligt spektakel
Mens Kanye West har forvandlet sit privat- og familieliv til et offentligt spektakel, har der samtidig været dem, der sagde, at medier burde stoppe med at dække ham – eller måske udelukkende dække hans musikudgivelser.
Også når Soundvenue har postet Kanye-historier på Facebook, har der været stemmer, der opfordrede os til at stoppe eller begrænse dækningen.
Den holdning kan jeg godt forstå. Både fordi man bliver udmattet af konstant at blive bombarderet med artikler om Kanyes seneste kontroverser. Men også fordi man kan føle sig som en beskidt voyeur, når man følger med i sådan et offentligt drama. Som om man deltager i det uværdige cirkus.
Her må jeg til gengæld også sige: Kanye West er en af popkulturens og den nyere musikhistories mest dominerende skikkelser. Han er en magtfuld milliardær og en mand, millioner af mennesker lytter til. Så derfor er det også legitimt at dække de ting, han sender ud i offentligheden.
Selvfølgelig skal sagen dækkes nøgternt og uden unødvendig sensationalisme. Og selvfølgelig er det vigtigt at have empati for eksempelvis hans ekskone og børn, hvis de bliver udsat for chikane.
Men målet må være at dække situationen på en passende måde. Ikke at lade som om, den ikke eksisterer.
Vi har jo også at gøre med en vigtig musiker, der skal til at udgive et album meget snart. De ting, der sker op til udgivelsen af ‘Donda 2’, kommer sandsynligvis til at være en essentiel del af fortællingen om det værk. Det skal vi naturligvis dække.
Når det så er sagt, er der visse ting, der er vigtige at have med i dækningen af Kanye West.
Det er vigtigt at påpege, at den måde, Kanye har opført sig på, ikke er okay. Det er ikke i orden at sende trusler mod nogen, offentliggøre private beskeder til millioner af følgere eller stalke sin eks.
Samtidig er det også på sin plads at informere om, at Kanye West potentielt kæmper med en mental sygdom. Men at vi ikke ved i hvilken udstrækning.
Det er – og kommer til at være – en konstant balancegang i dækningen af Kanye West, i hvor høj grad de her forskellige ting skal fylde.
Men det er i hvert fald nogle overvejelser, man er nødt til at gøre sig. Og det er helt sikkert noget, vi her på Soundvenue løbende kommer til at være endnu mere opmærksomme på, når vi skal til at publicere en artikel, der omhandler Kanye.