Kanye West retter bredside mod Adidas: »Enhver, der elsker Ye, køber ikke de her falske Yeezys«

Kanye West retter bredside mod Adidas: »Enhver, der elsker Ye, køber ikke de her falske Yeezys«
Kanye West. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images for Surface Magazine)

I november 2022 kom det frem, at Adidas stadig havde tænkt sig at sælge Yeezy-sko, selvom de måneden inden stoppede samarbejdet med Kanye West grundet dennes antisemitiske udtalelser.

Lige nu kan du på Adidas’ hjemmeside således deltage lodtrækningen om at få lov at købe den såkaldte Yeezy Boost 350 V2 i en ny, stålgrå farve.

Det er ikke faldet i god jord hos rapperen, der det seneste døgn har langet ud efter det tyske sportstøjsmærke på sin Instagram.

»Enhver, der elsker Ye, køber ikke de her falske Yeezys. Jeg lavede aldrig de her farver, jeg bliver ikke betalt for dem, og Adidas sagsøger mig«, skriver rapperen blandt andet i et opslag med et screenshot af de omtalte sko.

Han understreger desuden, at han synes, de nye Yeezys er »cooorny«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I et andet Instagram-opslag har Kanye West postet en video, hvor han uddyber sine frustrationer.

»De sælger ikke bare falske farver, der ikke er godkendt, de sagsøger mig også for 250 millioner dollars, og de betaler mig ikke for skoene, som de udgiver med mit navn på«, siger han og fortsætter:

»De bruger kontraktklausuler og 50 års forretningserfaring til at voldtage en artist – en af jeres yndlingsartister – lige foran jer, i dagslys«.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af