Smukfest annoncerer ni nye navne – danske stjerner og svensk popduo

Smukfest annoncerer ni nye navne – danske stjerner og svensk popduo
Ida Laurberg på Roskilde Festival. (Foto: Thomas Rungstrøm/Soundvenue)

Hvor visse festivaler går ud med store musikpakker, har Smukfest annonceret deres program drypvis. Tidligere på måneden annoncerede de således blandt andre Holly Humberstone, mens de i slutningen af 2023 offentliggjorde The Prodigy og tre andre internationale navne.

Nu er festivalen igen klar med en musikannoncering, og i dag er der tale om hele ni nye tilføjelser til programmet. Og der er et par store navne iblandt.

Smukfest har i dag offentliggjort, at blandt andre Andreas Odbjerg, Ida Laurberg, Rasmus Seebach og Benjamin Hav & Familien besøger festivalen til sommer.

Udover de danske navne har Smukfest også en international annoncering klar i form af den svenske popduo Icona Pop.

Smukfest 2024 finder sted fra den 4. til den 11. august, og festivalen har i forvejen annonceret artister som Sam Smith, Zara Larsson og The Darkness.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Alle dagens annonceringer:
Andreas Odbjerg
Benjamin Hav & Familien
Brygmann & Venner
George Michael Xperience
Icona Pop
Ida Laurberg
Malte Ebert
Rasmus Seebach
THE SHOW – A Tribute to ABBA

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af