The Last Dinner Party ‘Prelude to Ecstacy’
Ikke siden Wet Leg har et nyt rockband været omgærdet af så stor hype, som det er tilfældet med The Last Dinner Party i Storbritannien, hvor især NME og DIY har kørt dem i stilling som den næste store indiesensation.
Kan de leve op til forventningerne? Det finder vi ud af i dag, hvor den britiske kvintet udsender deres debutalbum.
Lyt til albummet HER.
Smerz & Allina ‘Allina’
Hvem er nu denne Allina, som den norske duo Smerz har allieret sig med deres nye ep, spørger du?
Det er såmænd en fiktiv popstjerne skabt af designerduoen All-In. Allina havde sin formelle debut på SS24-modeshowet i Paris i efteråret, og nu har hun altså også fået sin egen ep.
Lyt til ep’en HER.
Gobs ‘Mellem himmel og jord’
Gobs havde et forrygende 2023, hvor han med sommerhittet ‘Tak for sidst’ stod bag landets tredjemest streamede sang på Spotify.
Nu er følger den danske musiker op med albummet ‘Mellem himmel og jord’, der tæller features fra Malte Ebert, Icekiid, Mads Langer og den britiske rapper Aitch.
Lyt til albummet HER.
Helena Gao ‘Mirth and Matter’
Efter den otte minutter lange lang debut-ep ‘Extended Adolescence’ fra 2020 er dansk-kinesiske Helena Gao endelig tilbage med en længere udgivelse.
‘Mirth and Matter’ byder på i alt fem numre, der blandt andet tæller den stærke single ‘God’s Favourite’.
Lyt til ep’en HER.
Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Dina Ögon ‘Orion’
Hit-Boy & The Alchemist ‘Theodore & Andre’
TiaCorine ‘Almost There’