Vampire Weekend er på vej med deres første album i fem år.
Det annoncerede Ezra Koenig og co. i går via en pressemeddelelse, hvor de også kunne fortælle, at de to første singler, ‘Capricorn’ og ‘Gen-X Cops’, lander allerede den 16. februar – altså fredag i næste uge.
Selve albummet, der har fået titlen ‘Only God Was Above Us’, udkommer den 19. april, og bandet har også delt en trailer til den kommende plade.
‘Only God Was Above Us’ markerer Vampire Weekends femte album og deres første siden ‘Father of the Bride’ fra 2019, hvor bandet måtte undvære multiinstrumentalisten Rostam, der forlod bandet tre år forinden.
Ikke desto mindre tildelte vores anmelder ‘Father of the Bride’ fem stjerner og kaldte det »en rodebutik fuld af gode fund«.
Se tracklisten til det kommende album herunder.
‘Only God Was Above Us’
1. Ice Cream Piano
2. Classical
3. Capricorn
4. Connect
5. Prep-School Gangsters
6. The Surfer
7. Gen-X Cops
8. Mary Boone
9. Pravda
10. Hope