Ugens vigtigste udgivelser: Roskilde Festival-aktuel kæmpesucces har udgivet sit debutalbum

Vi guider hver fredag til de vigtigste nye udgivelser i musikkens verden.
Ugens vigtigste udgivelser: Roskilde Festival-aktuel kæmpesucces har udgivet sit debutalbum
Tyla. (Foto: PR)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tyla ‘Tyla’

Sydafrikanske Tyla scorede sidste år et gigantisk, viralt hit med sangen ‘Water’, og nu udgiver amapiano-genrens første globale superstjerne sit debutalbum. Til sommer kan hun opleves på Roskilde Festival.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Noah Carter ‘Noahs Ark’

Tidligere på året gik fandrømmen endelig i opfyldelse, da Noah Carter udgav sin første dansksprogede single. Nu følger han op med et helt album, der byder på features fra blandt andre Gilli, Kesi og Hans Philip.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ida Laurberg ‘Bænkevarmer’

Tyla er ikke den eneste Roskilde Festival-aktuelle hitmager, der debuterer i dag. Også danske Ida Laurberg er klar med sit første album, der tæller de storstreamende singler ‘Terrier’ og ‘Jeg ka’ rigtig godt li’ dig’.

Læs vores anmeldelse af albummet HER.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Brimheim ‘Ratking’

Dansk-færøske Brimheim følger endelig op på sit formidable debutalbum, ‘Can’t Hate Myself Into a Different Shape’. Det nye album har fået titlen ‘Ratking’, og det byder blandt andet på en feature fra Eee Gee.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Future & Metro Boomin ‘We Don’t Trust You’

Så sent som i sidste uge annoncerede Future og Metro Boomin to nye fællesalbum, og nu er det første af dem ude. Efterfølgeren til ‘We Don’t Trust You’ lander efter sigende allerede den 11. april.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Waxahatchee ‘Tigers Blood’

Katie Crutchfields karriere nåede nye højder, da hun i 2020 udgav det storroste album ‘St. Cloud’. Nu følger hun op med ‘Tigers Blood’, der er hendes sjette album under Waxahatchee-pseudonymet.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Paydar ‘Middlebeatz’

Dansk-iranske Paydar er et af de mest omtalte navne på den københavnske klubscene takket være hendes unikke, ekspressive måde at dj’e på, der nærmest er en performance i sig selv. Nu har hun udgivet sin første ep.

Lyt til ep’en HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Shakira ‘Las Mujeres Ya No Lloran’

Efter sidste års rekordsættende Gerard Piqué-sviner ‘BZRP Music Session #53’ er Shakira nu klar med sit 12. album. ‘Las Mujeres Ya No Lloran’ markerer den colombianske sangers første album i syv år.

Lyt til albummet HER.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Adrianne Lenker ‘Bright Future’

Til sommer kan hun opleves på Syd For Solen som en del af Big Thief, men inden da lægger Adrianne Lenker vejen forbi Konservatoriets Koncertsal som soloartist. I dag udgiver hun soloalbummet ‘Bright Future’.

Lyt til albummet HER.

Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Julia Holter ‘Something in the Room She Moves’
Matt Champion ‘Mika’s Laundry’
Empress Of ‘For Your Consideration’
Olivia Rodrigo ‘Guts (Spilled)’
1010Benja ‘Ten Total’ 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af