Tilbage i februar blev Kanye West og Ty Dolla Sign sagsøgt af efterkommerne til den afdøde disco-legende Donna Summer. Nu har parterne indgået et forlig, skriver NME.
Hiphopduoen havde angiveligt samplet Summers 70’er-hit ‘I Feel Love’ på sangen ‘Good (Don’t Die)’ fra albummet ‘Vultures 1’ uden efterkommernes tilladelse. Søgsmålet anklagede Kanye West og Ty Dolla Sign for at »stjæle« sangen, selvom de allerede havde spurgt om at sample nummeret og fået afslag.
»I lyset af denne afvisning besluttede tiltalte arrogant og ensidigt, at de simpelthen ville stjæle ‘I Feel Love’ og bruge den uden tilladelse«, lød det i sangsanlægget.
Donna Summers efterkommere krævede, at Kanye West og Ty Dolla Sign skulle betale erstatning og ikke ville kunne tjene penge på sangen. Hvad forliget indebærer, er ikke offentligt kendt.
Kort før søgsmålet blev ‘Good (Don’t Die)’ fjernet fra ‘Vultures 1’ på diverse streamingtjenester. Historien melder intet nyt om, hvorvidt sangen vil vende tilbage.