Taylor Swift havde allerede vundet – så kom hun med en afsløring, der sendte Stockholm i ekstase
Taylor Swift havde allerede vundet. I godt og vel halvanden time var vi blevet hevet igennem den ene spektakulære æra efter den anden.
De mere end 60.000 mennesker i Friends Arena kvitterede med jubelbrøl, der til tider varede flere minutter. Og så – knap halvvejs gennem sin første koncert i Stockholm nogensinde – kom Swift med en afsløring.
Vi var nået til den kombinerede ’Folklore’/’Evermore’-sekvens, hvor scenen i bedste cottagecore-stil var udsmykket med skovfyrre og en mosbegroet træhytte, der syntes at passe perfekt til de skandinaviske rammer.
»Lad os være ærlige, ’Folklore’-hytten har altid virket, som om den hørte til i Stockholm«, bemærkede hun, og det blev bedre endnu.
»’Folklore’ er faktisk inspireret af Sverige. Da jeg skrev det, forestillede jeg mig, at jeg boede i en lille hytte her – landet, hvor verdens bedste popmusik kommer fra«, tilføjede hun. Måske med reference til den lokale hitproducer Max Martin, der i sin tid hjalp hende med at springe ud som popstjerne?
Det sendte selvsagt svenskerne i ekstase. Og for den sags skyld alle os andre, der var valfartet til Stockholm for at opleve denne allerede legendariske turné i levende live.
Under opvarmningskoncerten havde Paramore-forsanger Hayley Williams lovet, at vi ville få vores livs »bedste fucking aften«, og for mange i publikum så det ud til at være tilfældet.
Man kunne ellers godt have frygtet, at koncerten ville være en form for deja-vu. Siden den for lidt over et over år siden blev skudt i gang i Arizona, har ’Eras’-turnéen overtaget ethvert SoMe-feed med det ene virale klip efter det andet, hvilket uden tvivl har bidraget til at gøre koncertrækken til den globale sensation, den er blevet.
Ud over et par svenske sætninger fra aftenens hovedperson mindede showet da også en hel del om det, de fleste nok allerede har set på TikTok. Inden den stramt koreograferede ’The Man’ leverede Swift endda de samme replikker som i den biograffilm, der selvfølgelig også eksisterer.
Det er nok vilkårene med så stor en produktion. Man kan ikke genopfinde showet hver aften. Men det er der så sandelig heller ikke behov for.
For ja, hypen er god nok. Det er et fantastisk show. Muligvis det bedst koordinerede af slagsen, jeg har oplevet. ’Eras’ vil ikke blot gå over i historien som den mest indtjenende turné nogensinde, men også som en af de bedste.
Blinkede man én gang, havde hun skiftet outfit. Blinkede man igen, var hun omringet af neonlysende cykler, der cirkulerede omkring hende som glowsticks på hjul til tonerne af ’Blank Space’.
Selv formåede Swift at skifte overbevisende mellem de personligheder, der definerer de forskellige æraer. Under ’Reputation’ var hun en full-blown superskurk, under ’1989’ en ustandselig popmaskine. Det ene øjeblik en country-nice girl med romcom-fantasier, det næste en forpint poet, der har indset, at kærligheden er langt mere kompliceret i virkeligheden.
Det var en af den slags koncerter, hvor fansene må være dybt uenige om, hvad der var aftenens højdepunkt.
For nogle var det formentlig ’The Anthology’-deepcuttet ’Peter’, der fik sin klaverbårne live-debut under det obligatoriske surprise songs-indslag, mens den for andre nok peakede med det overlegne 1-2-slag af ’You Belong With Me’ og ’Love Story’, der kulminerede i gigantisk hoppedans.
For mit eget vedkommende står ’All Too Well’ tilbage som det største øjeblik. Måske fordi det stod så meget i kontrast til resten af showet, da Swift iført en gulvlang, rød pailletkjole vandrede ud på platformen i midten af arenaen for at fremføre sin måske bedste sang overhovedet, der i Stockholm fik lov at stråle i hele sin mytiske ti-minutters version.
Her var der ingen gimmicks, ingen dansere. Bare Swift, hendes guitar og det enorme sangskrivertalent, der i sidste ende er grunden til, at hun stod der.
Selvfølgelig kan man fluekneppe. Jeg kunne eksempelvis godt have undværet den Bon Jovi-agtige guitarsolo under kostumeskiftet inden ’Fearless’-æraen, ligesom man kan undre sig over inklusionen af fadæser som ’You Need To Calm Down og ’Vigilante Shit’, når man samtidig undlader fanfavoritten ’Out of the Woods’ og kun spiller halvdelen af ’Style’. Blasfemisk!
Men uanset hvad man måtte mene om den 45 (!) numre lange sætliste, er det svært at argumentere imod, at Swift med sin ‘Eras’-turné slet og ret har hævet barren for, hvad en stadionkoncert kan rumme.
Ikke desto mindre falder hendes igangværende europaturné på et specielt tidspunkt i karrieren. På det seneste har mange nemlig været ramt af det, blandt andre The New York Times har døbt »Taylor Swift fatigue«.
Man forstår det godt, hvis verden efterhånden har nået mætningspunktet. Det seneste år har Swift fyldt mere end afskaffelsen af store bededag og Eurovision-skandalen tilsammen. Vi er nået til et sted, hvor ikke engang Drake og Kendrick Lamar kan beefe, uden at hun bliver involveret.
Personligt mærkede jeg selv en snert af den omtalte træthed, da Swift i sidste måned tømte harddisken og udgav 31 gode, men også meget monotone sange, der sikkert lige om lidt får følgeskab af en ny håndfuld ’Vault’-skæringer, når hendes genindspilning af ’Reputation’ bliver sluppet løs.
Jeg havde troet, at mere end tre timer i selskab med verdens mest overeksponerede musiker ville gøre ondt værre. Men det gjorde det ikke. Da koncerten sluttede, ville jeg faktisk have mere.
Kort sagt:
Taylor Swift sendte Stockholm i ekstase, da hun afslørede de svenske inspirationer bag albummet ’Folklore’. ’Eras’ vil ikke blot gå over i historien som den mest indtjenende turné nogensinde, men også som en af de bedste.