Drakes nye Kendrick Lamar-diss byder på både AI-2Pac og Taylor Swift-referencer

Drakes nye Kendrick Lamar-diss byder på både AI-2Pac og Taylor Swift-referencer
Drake. (Foto: PR)

Det er nu en måned siden, Kendrick Lamar dissede kollegerne Drake og J. Cole på gæsteverset til Future og Metro Boomins ‘Like That’, og det påvirker stadig rigtig meget af, hvad der sker i amerikansk hiphop lige nu.

For en uge siden svarede Drake igen med diss-tracket ‘Push Ups’, og derefter drillede han Kendrick med at være for langsom til at svare. I stedet for at vente yderligere har han denne weekend udgivet endnu et diss-track – denne gang på sin Instagram.

Nummeret hedder ‘Taylor Made Freestyle’, og her rapper han side om side med AI-udgaver af 2Pac og Snoop Dogg.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

AI-2Pac rapper blandt andet om, at Kendricks (lave) højde gør ham til en åbenlys 2Pac-arvtager, og at han i beefen med Drake skal gå længere end den snak om at brænde tatoveringer, som Kendrick nævnte på ‘Like That’. Det hele kommer jo ret beset fra Drake og skal derfor tolkes med dyb sarkasme.

Kendrick selv har også tidligere brugt en virtuel 2Pac i sin musik på nummeret ‘Mortal Man’. Så Drakes inklusion af 2Pac bliver formentlig brugt fuldt bevidst om, hvor meget 2Pac betyder for Kendrick.

Diss-trackets andet vers bliver leveret af en AI-udgave af Snoop Dogg. Den virkelige udgave af Snoop har arbejdet sammen med Kendrick en håndfuld gange, særligt prominent på Kendricks eget nummer ‘Institutionalized’. AI-Snoops gennemgående meddelelse er den samme som 2Pacs – nemlig at det snart er på tide med et svar fra Kendrick.

Men hvorfor har Kendrick ikke svaret igen endnu? Det har Drake et bud på i sit eget vers, hvor vi også lærer, hvorfor nummeret hedder ‘Taylor Made Freestyle’. Drakes hypotese er nemlig, at Kendrick venter med at svare, fordi han ikke vil distrahere fra Taylor Swifts album ‘The Tortured Poets Department’, der udkom i fredags.

Drake rapper: »But now we gotta wait a fuckin’ week ’cause Taylor Swift is your new Top / And if you ’bout to drop, she gotta approve / This girl really ’bout to make you act like you not in a feud / She tailor-made your schedule with Ant, you out of the loop«.

Kendrick og Taylor Swift samarbejdede i 2015 på remix-udgaven af ‘Bad Blood’, og de slog sig sidste år sammen endnu en gang, da de genindspillede remixet til ‘Taylor’s Version’-udgaven af 1989.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af