Tessa og Medina genopliver 15 år gammel sang – lyt til ‘Rick Ross, pt. 2’

Tessa og Medina genopliver 15 år gammel sang – lyt til ‘Rick Ross, pt. 2’
Tessa og Medina. (Foto: Jeppe Klausen)

Tidligere denne uge kunne vi fortælle, at den 15 år gamle ‘Rick Ross’ af Medina var en af sommerens mest populære danske sange på TikTok. Nu har nummeret fået en ‘Part 2’ med en stjernerapper som gæst.

På den nye version af ‘Rick Ross’ får Medina således besøg af Tessa, der indleder sangen med en lille intro og senere giver et relativt kort vers. Ellers er der ikke ændret meget ved nummeret.

»Min fyrs swag som Lil Wayne / jeg er dyr i drift, beskidt i sengen«, rapper Tessa blandt andet med en hilsen til sangens omkvæd.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sangen ‘Rick Ross’ var ikke et stort hit ved sin oprindelige udgivelse for 15 år siden, men har opnået ny popularitet på det seneste.

Nummeret er som nævnt blevet stort på TikTok, og så har det blandt andet haft en særlig plads i Medinas liveshow i Royal Arena, hvor hun i et fint moment sendte en hilsen til sin tårevædede mand.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af