10. ’Synd for dig’ (Eloq remix feat. Kidd) (2011)
Hvad ville du sige, hvis du en dag rendte ind i din utro ekskæreste? Du kunne jo prøve med »Se på mig, mens jeg brækker mig«.
Medina har simpelthen ikke tid til mere pis på ’Synd for dig’, som i Eloqs hænder har fået en overhaling ala Cheff Records anno 2011. Der er skruet godt op for de hvinende synthfigurer, mens Kidds fandenivoldske vers og adlibs gør remixet til det absolut mest vellykkede hiphop-samarbejde i Medinas katalog.
En disciplin, hun ellers har haft svingende held med, og hvor både ep’en ’Arrogant’ fra 2014 og hendes besøg på TopGunns på ’No Skrub$’ fra 2020 mest lød som en parodi på genren.
Medina fungerer bedst på sine egne musikalske vilkår, og det viser ’Synd for mig’-remixet med al tydelighed.
9. ’Det ku’ være mig’ (2018)
Når man har så mange nyklassikere i sit bagkatalog som Medina, kan det være en udfordring at følge op på fordums storhed, og det vidner hendes senere udspil, der nærmere har budt på akustiske live-album og mere eller mindre mislykkede forsøg på at slå igennem i udlandet end regulære hits, da også om.
Men med ’Grim’-albummet fra 2018 viste Medina, at hun stadig har pop bangers i ærmet. Særligt ’Det ku’ være mig’ er en overset romantisk perle, der tilmed benytter sig af hendes signaturmodulation, som indtræffer uforberedt inden sidste omkvæd ligesom i blandt andet ’Vi to’, ’For altid’ og ’Synd for dig’ til stor begejstring.
8. ’Ensom’ (2009)
’Ensom’ skulle udfylde store sko efter gennembruddet med ’Kun for mig’, hvis ikke Medina skulle ende som det one hit wonder, mange musikkritikere nærmest frydefuldt spåede hende til at ende som.
Men med blot tre akkorder og ikke mindst en S&M-musikvideo, der tiltrak alt for mange sexistiske automatreaktioner, slog hun fast, at hun var kommet for at blive på toppen af hitlisterne.
Særligt da Tina Dickow og Medina gik sammen om at spille en akustisk version af sangen til det nu hedengangne Zulu Awards i 2010, blev det understreget, at Danmarks nye popspire trods den hårde medfart hos anmelderne faktisk både var en ganske habil sanger og sangskriver.
I dag står ’Ensom’ mest af alt tilbage som en hjerteskærende simpel popsang, der rummer lige dele ansigtstab og fuckfingre i perfekt balance.
7. ’Kl. 10’ (2011)
»Jeg ved jo godt det med de piger«, synger Medina på ’Kun for mig’. På ’Kl. 10’ indtager hun selv rollen som ’den anden kvinde’, der længselsfuldt venter på, at hendes optagede udkårne dropper den kæreste, som ganske ubelejligt står i vejen for den ægte kærlighed.
Med hjælp fra smægtende strygere og et tungt beat bliver nedtællingen langsomt mere desperat. »For når du ta’r hjem til hend’ / og hun kysser dig på kind’ / det brænder indeni, slår mig ihjel / du ikk’ er her«, synger Medina i en bro, der ikke giver mange fucks for retstavning, mens en snigende følelse af ambivalens lurer, for var det nu også sådan »kærligheden skulle være?«
I musikvideoen ender Medina da også med at droppe sin affære, da det viser sig, at han faktisk lige havde glemt at slå op som aftalt. Det var girlpower anno 2011.
6. ’Jalousi’ (2014)
Hvis vi andre blev bedt om at sætte lyd på følelsen af jalousi, ville vi nok vælge noget, der gav ubehagelige stik i maven og dårlig smag i munden. Hos Medina lyder ’Jalousi’ imidlertid af sart guitarspil, klimprende klaver og blide gloser.
Modsætninger mødes altså på perfekt vis, når hun kombinerer en rigtig grim følelse med en pæn sang, der ovenikøbet har lånt en side fra Dolly Partons sangskrivningsbog. Som når Medina bruger det meste af ’Jalousi’ på at rose sin rival og hendes »øjne, der skinner smukt som diamanter« på samme måde som Dolly gjorde det med Jolenes »eyes of emerald green« for mere end 50 år siden.
5. ‘Love Isn’t Easy’ med Kind mod Kind (2023)
Kulturparnasset havde ikke mange pæne ting at sige om Medina, da hun gjorde sit indtog på højdepunktet af 00’er og 10’ernes hipsteræstetik og indie-forherligelse.
Men meget har ændret sig siden da, og min kollega Nils Jul Bruun har tidligere beskrevet, hvordan vi lige nu oplever en Medinassance, hvor unge kunstnere, der har fået Medina ind med modermælken, nærmest står i kø for at give hommage til pioneren, som tog følelserne med ind på klubben.
Særligt hendes feature på Kind mod Kinds ’Love Isn’t Easy’ understreger, hvordan Medina på en og samme tid er lyden af både i går og i dag. Den følelsesladede danglish tekst med sætninger som »håber du vil let go« og den voluminøse produktion er kendetegn fra hendes absolutte storhedstid – nu blot i en opdateret 2024-ramme, hvor spøjse synthfigurer og vilde modulationer er sorteret fra i et mere strømlinet lydbillede, der passer til Medina og hendes lærlinge Kind mod Kind.
4. ‘Mest ondt’ med Burhan G (2010)
Burhan G og Medina er to stykker af samme flødekage på ’Mest ondt’, som ganske enkelt er en af de bedste duetter i nyere dansk musikhistorie.
Der er ikke et øje tørt, når omkvædets springende melodi nærmest tigger om, at du skråler dine hjertesorger »MEST« ud, mens duetparret giver den som knuste ekskærester, der analyserer et forlist forhold, som var de til en omgang forsinket parterapi – ovenikøbet ledsaget af en Chris Isaac-inspireret musikvideo med triste omfavnelser på en meget grå strand.
Det er melodramatisk og alt for meget, men samtidig lige tilpas.
3. ‘Vi to’ (2009)
Medinas diskografi indeholder bestemt et imponerende udvalg af verbale lussinger til utro ekskærester og deslige. Men for hver breakup banger, den rummer, finder man et håbløst romantisk sidestykke som ’Vi to’.
Man skulle ellers tro, at Medina, der lader til at have mødt sin andel af lortemænd, ville være påpasselig med at ytre så skråsikre linjer som »jeg er kun din, og det vil jeg nok altid være«. Alligevel har hun gennem 15 års skuffelser og knuste hjerter formået at fastholde en indædt tro på kærligheden – også når den er svær.
’Vi to’ er en håbefuld kærlighedserklæring i en realistisk tosomhed, hvor skænderier må tages og kompromiser indgås. Det skulle ikke undre mig, hvis den var at finde i Højskolesangbogen om 10 år – og gerne før det. »For hey for fa’n«, den hører til i godt selskab med Anne Linnet, Kim Larsen og sågar Grundtvig.
2. ‘Velkommen til Medina’ (2008)
Hvis du vil have folk til at huske dit navn, så få dem til at synge det – igen og igen.
Navnet Medina bliver efter min hurtige optælling sagt, stavet eller sunget næsten 200 gange i løbet af de knap fem hypnotiserende minutter, ’Velkommen til Medina’ varer.
Vi har her at gøre med en usædvanlig eller måske endda decideret mærkelig sang, som kun har lydt endnu mere særegen på kanten af 2010’erne. ’Velkommen til Medina’ klæder bogstavelig talt hovedpersonen af som et forspil, der både er musikalsk og seksuelt, og det hele sker over en afgrundsdyb, pumpende bas, som langsomt intensiveres, mens Medinas monotont kælne vokal forbliver herligt upåvirket.
Samtidig lulles vi ind i en trance af den konstante, mekaniske messen af navnet ’Medina’, der som en konsekvens bliver brændt ind i vores underbevidsthed, så vi ikke kunne glemme det, selv hvis vi prøvede.
Nævn en mere ikonisk albumintro. Jeg venter.
1. ‘Kun for mig’
Der findes i virkeligheden kun én mulig topsang på denne liste. Den er er måske nok det åbenlyse valg – men det er den af åbenlyse årsager.
Der er naturligvis tale om Medina-sangen over alle dem alle. Fænomenet. Det udødelige hit. Den evige evergreen:
’Kun for mig’.
For uanset hvor mange gange du har skrålet med på den, eller hvor mange gange den er blevet skamspillet i en proppet H&M eller af et rædderligt coverband til din firmajulefrokost, så er den her stadig. Det betyder, at den ikke kan spilles til døde, for så ville den være forsvundet for længst.
Fra første anslag banker stortrommen som en form for pacemaker i »det iskolde hjerte«, og det bliver kun mere intenst efterhånden, som Medina lader sig opsluge af den musik, der bliver hendes emotionelle safespace. Således fik hun med et snuptag grundlagt klubben som det terapeutiske rum, den stadig har status som i popmusikken i dag.
’Kun for mig’ har efter 15 år i æteren med al tydelighed bevist sit værd som et tidløst soundtrack til flugten ud på dansegulvet, hvor der er »ingenting, der gør ondt« – i hvert fald ikke før i morgen, hvor musikken slukker, lyset tændes og promillen falder.
Men den tid, den sorg. For selvom det blot er for en stund, så går ’Kun for mig’ stadig rent ind hver gang.