KOMMENTAR. Når mennesker har en midtvejskrise, sker det, at de skifter tøjstil. Midaldrende mænd begynder pludselig at gå med læderjakke. Døden nærmer sig, så man må hellere signalere vitalitet.
Måske er det ikke så anderledes for festivalscener. Roskilde Festivals Orange Scene startede som The Rolling Stones’ turnéscene i 1976 og er altså tæt på 50 år gammel. Prime midtvejskrise-territorie.
Nu får scenen sig noget af en makeover: Den bliver »dobbelt så stor som den gamle!« som det med begejstret udråbstegn står på Roskilde Festivals hjemmeside.
Den nye konstruktion er skabt til at rumme selv de mest ambitiøse sceneproduktioner, så vi ikke igen har fadæser som i 2023, hvor Rosalía røg ned på Arena, fordi Orange Scenes lave loft ikke kunne rumme hendes avancerede show.
Scenen skal holde de næste mange år, fortæller festivalen. Den er en satsning på fremtiden.
I går pegede vi her hos Soundvenue på 10 navne, vi gerne vil se på scenen i dens første år. Men selv hvis disse ønsker går i opfyldelse, er der et spørgsmål, der lurer i baghovedet: Passer en scene som Orange overhovedet stadig til tidens koncerter?
Det er ikke åbenlyst, at det forholder sig sådan. For de seneste år har Roskilde kæmpet lidt med at finde ud af, hvem der egentlig skal spille på festivalens hovedscene.
Monokulturens død
Der var en gang, hvor Orange Scene gav glasklar mening. I de store, forjættede rockbands tid var der brug for en kæmpescene, hvor masserne kunne stimle sammen og få den slags oplevelser, der bandt festivalen sammen.
I årtier har der været koncerter på Orange Scene, som alle så. Masseoplevelser, der skabte en fælles historie. De koncerter findes stadig, men de er blevet færre. Meget færre.
En del af forklaringen er det, der er blevet kaldet monokulturens død.
Før havde musiklyttere en adgang til ny musik, der grundlæggende var begrænset af, hvad der var til rådighed fysisk i form af plader og cd’er. Institutioner som radio og pladeselskaber havde en langt større evne til at forme, hvad der blev populært.
»Da jeg voksede op, var der monokultur«, har en af de mest berømte musikanmeldere i USA, Robert Christgau, sagt i et interview med PopMatters. »Alle lyttede til den samme musik i radioen«.
De seneste 10-20 år er den monokultur gået i opløsning. I 2024 finder musiklyttere selv genrer og subgenrer fra alverdens forskellige afkroge. Fællesskaber og fandoms formes og florerer på TikTok, sociale medier og andre steder.
»Vi er ikke længere enige om noget, som vi før var enige om Prince, Nirvana og MJ«, som forfatteren Touré har skrevet hos Salon.
Det, at vi ikke længere har den fælles referenceramme, gør det sværere at finde navne, der samler hele spektret af festivalgæster. For Orange Scene er på sin vis et monument over monokultur. En scene for alle.
Hvem er de nye Orange-artister?
I lang tid kunne Roskilde Festival ignorere monokulturens død, da de store rockmusikere stadig kunne trække masserne til Orange takket være fordums succes. De var monokulturens sidste levn på festivalen.
Men i takt med at de og deres publikum er blevet ældre, fylder genren mindre og mindre. Det er blevet tydeligt, at der et et tomrum i hjertet af festivalen.
Genren, der før leverede Orange-oplevelser på stribe, står nu for cirka et enkelt stort navn til scenen. I 2023 var det Blur. I år Foo Fighters. Næste år gætter vi på Vampire Weekend. Og så nok Oasis året efter?
Én nostalgisk rockkoncert er dog ikke nok, for Roskilde Festival plejer at have 13-15 navne på Orange Scene. Så hvem skal udfylde resten af pladserne?
Der er ofte et enkelt elektronisk navn – som 2024-bookingen Skrillex – der skaber en stor nattefest, men ellers har festivalen set mod to genrer til at udfylde pladsen efter rocknavnene: pop og hiphop.
Det har festivalen dog haft blandet held med. Ud over fraværet af én klar monokultur, der leverer bredtfavnende stjerner, er der nemlig også andre udfordringer.
Popmusikken bevæger sig så hurtigt, at Roskilde Festival uundgåeligt bliver tvunget til at tage chancer, når programmerne bookes.
Derudover er poppens største stjerner simpelthen for store til festivalen. Taylor Swift og Beyoncé kommer end ikke til Danmark i det hele taget.
Og så er konkurrencen fra andre festivaler større end nogensinde. I 2024 røg Troye Sivan til NorthSide og Fred Again.. til Syd For Solen. Næste år har Roskilde allerede mistet LCD Soundsystem til NorthSide og, endnu værre, Chappell Roan til Syd For Solen.
I år kunne vi se præcis, hvor svært det kan være at sammensætte programmet for Orange under de betingelser.
I forsøget på at være på forkant med samtidsmusikkens omskiftelige trends, endte Roskilde i 2024 med grønne navne som Ice Spice og Sexyy Red på Orange Scene. De var ikke klar til opgaven.
Roskilde er – skrev jeg i en kommentar umiddelbart efter festivalen – blevet presset ud i en sitaution, hvor de er nødt til at booke wildcards i stedet for sikre kort.
Skæbneår
Der findes stadig navne fra pop- og hiphopverdenen, der kan samle folk på et niveau ikke ulig fordums rocknavne. Tyler, the Creator, Doja Cat, Dua Lipa, Post Malone og Kendrick Lamar har alle gjort det i årene efter corona.
Men realistisk set kan festivalen nok kun lokke et par navne i den kategori til Danmark hvert år. Der vil være en del Orange-navne, hvor Roskilde Festival er nødt til at være, ja, kreativ.
Man kunne have trukket konsekvenserne af den situation og sadlet om til en ny model. Overvejet en fremtid uden Orange.
Men med beslutningen om holde fast i scenen sender festivalen et signal. Også nu, i Roskilde Festivals igangværende popæra, får levnet fra rockperioden lov til at være det store midtpunkt.
Spørgsmålet er så, om den nye Orange Scene bliver startskuddet til en ny æra eller blot en ny læderjakke til den midtvejskriseramte scene.
Alle øjne er på næste år. Og her er den første og hidtil eneste Orange-booking, ikke overraskende, et enormt driftsikkert bud.
Stormzy har erfaring på festivalscener – inklusive Roskilde ad flere omgange. I 2022 var han hovednavn på Tinderbox, og i 2020 startede hans første arenaturné i Royal Arena. Han kan med stor sandsynlighed levere det nødvendige og mere til på Orange Scene.
Kan Roskilde fylde resten af programmet med flere navne i den kategori, er der ingen grund til panik.
Men hvis festivalen, som i 2024, bliver tvunget til at tage store chancer, kan den nye scenes premiere-år ende som endnu et fingerpeg om, at denne scenen hører fortiden til.
Sjældent har der været så meget på spil for Orange Scene som i 2025.