KOMMENTAR. Der er nogle regler for, hvad man skal kunne for at spille på Roskilde Festivals Orange Scene.
Man skal have ikke bare hits, men et katalog. Ikke bare hype, men format. Når vi er til koncert på Orange Scene, forventer vi noget særligt.
Det har derfor – hvis man ser bort fra åbningskoncerterne – typisk været etablerede navne, der får scenen. Artister, der har bevist, at de er klar.
Som Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, engang har udtalt i et interview: »Der er en kæmpe forskel mellem at spille små scener eller spillesteder og så at stå på en scene, hvor der er ti meter ned til nærmeste ansigt«.
Men det er ikke bare scenen, der er stor, det er også den gigantiske plæne, der strækker sig så langt øjet rækker. Det kræver en del, at nå helt ud til de bageste og yderste. Det kræver erfaring ikke kun at spille til pitten, men til hele plænen.
Så er der spilletiden. Orange-koncerter varer typisk halvanden time. Det kræver et katalog af et vist format at spille 90 minutter.
Og så kommer vi ikke udenom, at det også handler om status.
Det er en ære at spille på Orange Scene. Det er ikke bare en sceneplacering. Spiller man dér, er man noget særligt. Det skaber en forventning. Man skal ikke spilde publikums tid, når man får scenen, alle drømmer om at få lov til at stå på.
Sådan har det været i årevis, men sådan var det pludselig ikke længere i år, hvor helt unge navne med mikroskopisk små kataloger som Ice Spice og Sexyy Red fik scenen.
Grønne navne på Orange
»Det indebærer nogle risici at booke, som festivalen gør nu«, skrev vi allerede før festivalen. Nu, hvor festivalen er slut, er det tydeligt, hvor risky nogle af de her bookinger var.
For de store sats på Orange var, som man måske kunne have frygtet, ikke en ubetinget succes. Især Ice Spice havde en tæt på katastrofal danmarksdebut på scenen af alle de årsager, man kunne forvente.
Hendes 35 minutter lange show (hvis man ser bort fra opvarmnings-dj’en) var skandaløst kort.
Hun nåede – også på grund af manglende brug af storskærmene – ikke udover stepperne. Hele koncerten bar præg af, at Ice Spice vitterligt kun har været et kendt navn i under to år og på ingen måde har udviklet evnerne til at stå på en scene som Orange.
Sexyy Red var kun marginalt bedre.
Hendes meget sparsomt besøgte Orange-koncert havde mange af de kendetegn, der så ofte præger optrædener med uprøvede og uerfarne rappere: Mudret lyd, en overivrig hypeman og en for løs koncertstruktur.
Andre Orange-koncerter med navne i den mere uprøvede ende lykkedes bedre. Nigerianske Tems indtog scenen med charmerende væsen og en flot stemme, men var også noget forsigtig. Ida Laurberg, der blev booket til scenen før udgivelsen af sit debutalbum, spillede et solidt show, men kæmpede også lidt med den store placering.
»På Orange Scene forventer vi kun det ypperste. Og i koncertens sidste del var det her og der lidt op ad bakke«, skrev Soundvenues anmelder Henrik Reinberg Simonsen.
Årets to helt store sats på Orange Scene fejlede, andre kæmpede. Så hvad gør Roskilde Festival så herfra? Skal de Orange fadæser være en lærestreg?
Så simpelt er det nok ikke.
En ny verden for Roskilde Festival
Rosklde er de seneste år gået fra at have hovedfokus på rock til at placere pop og hiphop centralt, og 2024-festivalen viste, at det kursskifte indebærer nogle udfordringer og usikkerheder.
I poppen og hiphoppens verden er der ikke bands, der langsomt bygger følgerskarer og katalog op over år. I de her genrer går tingene hurtigere. Overnight succes er hverdagskost og tidsånden flakker rundt som et stearinlys i en tornado.
Roskilde Festival har derfor ikke længere den luksus at vente og se tiden an, før man vurderer, om en artist er klar til Orange Scene.
Ice Spices 2023 viste eksempelvis, hvordan tempoet for stjernedannelse er skruet i vejret. På ét år lavede hun efter hit, fortolkede Aqua på ’Barbie’-soundtracket, blev inviteret med Taylor Swift på tour (og på ‘Karma’-remixet), var på forsiden af utallige magasiner og blev nomineret til Grammys.
Hun gennemførte popstjerne-fortællingen speedrun-style. Man forstår godt, at Roskilde tænkte, at de ikke havde tid til lige at vente et par år før hun fik Orange.
Det var nu, Ice Spice var over alt. Skulle man så spise hende af med en mindre scene?
Fra sikre kort til wildcards
Problemet med at lade sig stresse af de omskiftelige popvinde er åbenlyst.
Lige så hurtigt det går op, går det ned. Lige så hypet og allestedsnærværende Ice Spice var i 2023, lige så meget har hun kæmpet for at slå igennem i 2024. Hendes sange er floppet, og der er ikke kommet noget nyt Taylor Swift-collab eller en ny ‘Barbie’-sang.
Ice Spice var derfor pludselig ikke bare var en helt uhørt grøn Orange-booking, men også en Orange-booking, der for tiden gennemlever nogle slemme karrieretømmermænd efter det festlige 2023.
Selvom Roskilde brændte nallerne på et par bookinger i år, kan vi nok godt vænne os til, at Orange Scene også fremover byder på flere wildcards end sikre kort. For reglerne for scenen er tydeligvis blevet skrevet om.
Tiden, hvor man væltede sig i driftssikre bands, der kunne bære scenen er forbi. Samtidig er de helt store popstjerner for store til, at Roskilde Festival kan tiltrække dem. Taylor tager næppe ‘Eras Tour’-showet med til Dyrskuepladsen foreløbig.
På årets Orange-lineup var det vel kun Doja Cat og SZA, der for alvor kan kalde sig a-liste-stjerner indenfor pop- og hiphopnavnene.
Derfor kan vi nok godt vænne os til en Orange Scene, hvor Roskilde Festival er nødt til at satse. Og nogle af de sats er dømt til at gå galt.