KOMMENTAR. Roskilde Festival har bevæget sig i retning mod pop og hiphop gennem en mangeårig periode, men i år var der ikke længere tale om en tilnærmelse.
I år kastede festivalen sig til fulde ud i popmusikkens tusinde favne. Den smækkede alle sine booking-æg i én og samme kurv, som en amerikaner ville sige det. Til glæde for mange og til forfærdelse for dem, der til stadighed føler, at Roskilde primært skal være en rockfestival.
Det er den ikke længere. Det vidste vi allerede, før den første koncert spillede i år.
Men hvordan gik den forvandling så? Fungerede den?
Svaret kan kun være: Ja, ja, et trippeldobbelt stort, rungende JA.
Roskilde Festival var ikke bare mere poppet end nogensinde i 2023. Den var mere sjov, sexet og festlig, end jeg kan mindes, den har været i lang tid.
De globale popstjerners triumf
De nye stjernenavne præsterede i det store og hele fantastisk.
Lil Nas X har måske ikke noget specielt imponerende bagkatalog (hvor mange af hans sange kender du egentlig?), men det kompenserede han for med et sceneshow, der var et af de mest ekstravagante i nyere tid og samtidig fungerede som en poetisk fantasiverden. Et trygt, magisk rum uden racisme, homofobi og ensomhed.
Nigerianske Burna Boy fik en lidt hård tjans med en regnvejrskoncert klokken et om natten. Pyt, han erklærede kort og godt det våde vejr for at være en velsignelse, og så blev der bare danset i dråberne.
Og hvad med Lizzo, havde hun formatet til at lukke Orange? Hm, måske burde du hellere spørge dig selv, hvem i alverden der ellers ville kunne finde på at spille Mozart på sin fløjte på Roskilde Festivals største scene.
Hvordan popperfektion kan se ud, demonstrerede Rosalía på Arena. Det føltes symbolsk, at Blurs britpop næsten druknede hendes koncert, da bandet spillede på Orange samtidig. Men intet kunne ryste den spanske stjernes sublime præstation.
De danske navne viste også, hvad de kunne.
Tobias Rahim fik Orange et år for sent, men leverede til fulde. Kesi fik Orange mindst fem år for sent, og indhentede det tabte med en overskudsagtig sejrsrunde af en koncert. Og Ukendt Kunstner leverede en comeback-koncert til historiebøgerne.
Den danske hiphops indtog på Roskilde Festivals musikprogram var dog tydeligst inkarneret i form af D1ma.
En helt ny rapper, der fik Arena-scenen – noget rappere af en eller anden grund syntes bandlyst fra i mange år. Men ikke længere. Tiderne er skiftet.
En ny seksualitet
Nogle koncerter var vovede, andre velfortjente sejrsrunder. Mange var modige – og mange var også virkelig sexede.
Nigerianske Rema neggede og tirrede sit publikum, da han holdt afrorave-tantraseance. Latto forvandlede Arena til en stripklub om eftermiddagen.
Sjældent har der været så meget twerk, strip og generel lyksalig liderlighed på Roskilde Festival som i år. Man fik ’Magic Mike’-moves den ene dag og mikrofon-blowjobs den næste.
Den nye seksualitet føles som en direkte bivirkning af festivalens drejning mod global populærmusik. For popmusik er festmusik, og festmusik er sexmusik – uanset om den kommer fra Atlanta, Rio, Nigeria, Jamaica eller Nørrebro.
Selvfølgelig kan rock også være sexet. Jeg hørte et sted, at Queens of the Stone Age-koncerten var lige til at blive gravid af.
Men generelt er det jo sådan med seksualiteten, at den ikke ligefrem tager til med alderen. Det føltes, som om Roskilde Festival havde fået et skud ungdom ved at drikke af popmusikkens kilde. Det satte drifterne fri.
2023 var også gæsternes år
Et andet nyt aspekt på Roskilde Festival, som man måske kan give pop og især hiphop ansvaret for, er det væld af gæsteoptrædener, der var i år.
Hvor mange koncerter var Artigeardit egentlig forbi, selvom han ikke spillede selv? I hvert fald Kesi og Tobias Rahim.
Kesi-showet tog nok gæsteprisen: Gilli, Benny Jamz, Sivas, Lord Siva, Hans Philip, nok også nogle andre, jeg har glemt – alle var der. Minus lige Jada, men det var også kun fordi, hun er gravid.
Men gæstefænomenet var på ingen måde begrænset til rapkoncerter. Folk så forskellige som Burhan G, L.O.C., Medina, First Hate, Fraads og Lamin besøgte andre kunstneres koncerter.
Der var noget ret befriende og åbent over den her samarbejdsvilje. Grænserne blev ophævet. Hvilket jo alle dage har været en mission på Roskilde.
Alt i alt var Roskilde Festival 2023 en sprudlende, uforudsigelig størrelse.
Det føltes som et vovet skridt at gå pop i den grad, festivalen gjorde det i år. Men nu, hvor det hele er overstået, føles det som den rette beslutning. Der var en ny nysgerrighed og en ny vildskab på Dyrskuepladsen i år.
Festivalen har fundet en vej ind i fremtiden.