KOMMENTAR. For et par måneder siden så jeg Benny Jamz i Store Vega, og ved den lejlighed kunne jeg ikke lade være med at tænke over, hvor spøjs en situation, rapperen befandt sig i.
For uanset hvor god han var – og han var virkelig god – så var det svært ikke at føle, at der var to spøgelser i rummet i form af de to superstjerner, som Jamz har trioen B.O.C med.
Det var ikke sådan, at publikum havde et lille håb om at se Kesi og Gilli, det var mere en håndgribelig forventning. Det havde været en skuffelse, hvis de ikke dukkede op. For kommer en, kommer alle, right?
Selvfølgelig endte de med at dukke op, men en del af mig ønskede bare at se Jamz køre sit eget show. Uden at spille ’Ibiza’ fem gange i træk (eller hvor mange gange det nu var den aften).
De seneste dage har en lille snert af den følelse meldt sig igen under Roskilde Festivals warmup-dage. For her er artisterne gået all in på store gæsteoptrædener i en grad, så man næsten er begyndt at forvente dem.
Den første dag, søndag, dukkede L.O.C. op til Baloosh, Medina besøgte Kind Mod Kind, og Andreas Odbjerg gæstede Ida Laurberg.
Tre virkelig store stjerner, der lige tankede lidt Roskilde-vibes hos deres yngre talent-kollegaer. Timingen var god, for både Ida Laurberg og Kind Mod Kind havde netop udgivet duetter med de store stjerner.
De næste dage er trenden fortsat – og har om muligt taget til i omfang.
Pil havde mandag Phlakes Mads Bo Iversen med, der dukke begejstret op under hendes nyeste single, ‘Dér’. Endnu en ny collab-single, der er kommet lige i tide til Roskilde, i øvrigt.
Derefter havde Ussel både Marcus.wav og Orgi-E fra Suspekt som esser i ærmet til sin koncert.
Mest markant har gæstetendensen været hos rapperen Mas, der mandag aften havde Thor Farlov, Lamin, Bjørn og Milo med.
»Gæstestjernerne stod i kø«, skrev vores anmelder Malthe Hjort.
Nu er det ikke noget helt nyt, at Roskilde Festival-koncerter fører til surprise-elementer i form af gæsteoptrædener.
Alle vil jo gøre deres store Roskilde-show til noget særligt. En stor gæst er en smart måde at gøre det på.
Men graden af gæsteoptrædener er taget til. Ikke kun på Roskilde Festival, men også på for eksempel Spot Festival i Aarhus, hvor vækstlagsmusikerne tidligere i år dukkede op på kryds og tværs hos hinanden.
Ussel hos Marcus.wav og omvendt, Shooter Gang hos Baloosh (ham igen!), Mas hos Thor Farlov (også ham igen!), Tandem hos Øndi, Bbybites hos Josie Amadonna og så videre.
Er de her mange og efterhånden måske knap så overraskende gæsteoptrædener så noget, der er opstået organisk, eller er der kalkule bag?
Den tanke luftede min anmelderkollega Jennifer Frydensbjerg Lehmann for mig forleden, hvilket (full disclosure) inspirerede mig til at skrive denne artikel.
For man kunne måske godt mistænke, at singler, der er timede lige til en Roskilde-koncert, hvor gæsten så kommer forbi, har et element af strategi. Det er et win-win for begge artister at optræde sammen og skabe et ‘moment’ – og for tiden handler koncerter jo netop også om at skabe et viralt øjeblik.
Men selvom der måske er et element af kalkule bag visse optrædener, udspringer hele den her nye tendens jo af, at en ung musikergeneration i højere grad end deres forløbere søger mod samarbejder. Både til koncerter og på sange.
Nutidens musikere er ikke længere låst fast i sine egne bands og grupperinger. Collabs er udbredte. Så selvfølgelig spilder det over på festivalscenerne.
Måske er det, fordi det er artister fra en generation, der er vokset op med hiphopkulturens idéer om features og crews, og som har set kunstnere som Kanye West, Drake og Beyoncé skabe stor kunst gennem kollektiv musikskabelse fremfor gennem isolation.
For dem er det naturligt bare lige at lave en sang sammen – eller at besøge et festivalshow.
Der er selvfølgelig stadig artister som Sulka eller Giift, der laver musik, der er så personlig og privat, at den per definition ikke åbner sig op til fællesnumre eller -optrædener med andre vokalister. Men de er i stigende grad undtagelser.
Har surprise-trenden så taget overhånd, eller er den bare en interessant konsekvens af tidens kollektive tilgang til musik?
Tja, hvis alle altid skal have en surprise i ærmet, risikerer man at ende i Benny Jamz-fælden, hvor overraskelsen mere er en forventning. Så føles den store afsløring lidt flad. Som at dukke op til en surprisefest for sig selv, som man har luret.
Men der er nok alligevel noget vej til sådanne tilstande. For tiden kan man måske bare nyde, at den kollektivistiske ånd på den danske musikscene har fået en række stjerner ned til opvarmningsdagene, som ikke stod nogen steder på plakaten. Det er svært at være sur over.
Nu er opvarmningsdagene slut, og festivalpladsen åbner, så man kan nok godt forvente flere store gæster til de danske koncerter i hovedprogrammet.
Det allerførste navn, der spiller på festivalen i dag, er i øvrigt Benny Jamz. Det foregår på Eos klokken 17.15, og jeg kan varmt anbefale at tage derhen.
Jeg tror, det bliver en stor koncertoplevelse – uanset om han har gæster med eller ej.