Roskilde Festival: Pil leverede en formidabel popfest i lige akkurat tre numre

‘Dronning af Månen’ lyder titlen på Pils seneste P3-hit, men under de første tre numre af hendes koncert var hun snarere dronning af klubben.

Det burde ikke komme som den store overraskelse, for der sker noget med Pil lige for tiden. Hendes seneste singler er ikke de Marie Key-klingende, småforsigtige kærlighedsberetninger, som hun i sin tid brød igennem med. Det er melankolske festsange, der i højere grad løfter arven fra Medina.

Pil er rykket fra soveværelset til natklubben. Fra sengekanten til dansegulvet. Og det kunne mærkes på Roskilde Festival. I hvert fald i starten.

Hendes debut på festivalen blev skudt i gang af ‘Ingenting jeg hellere vil’, der i forvejen er et af de mere upbeat numre på sidste års debutalbum, og som blot fremstod endnu mere euforisk ved synet af Pils ekstatiske dansen til den synthtunge, Cvhrches-agtige outro.

Under koncertens næste nummer, ‘Omvendt’, forvandlede hendes to korsangere sig pludselig til baggrundsdansere, og sammen med Pil kastede de sig ud i en veludført, svajende koreografi, der imidlertid ikke afholdt dem fra også at lægge underskønne, millimeterpræcise harmonier.

Andreas Odbjerg kom ganske vist ikke på scenen for at synge sit vers, men det gjorde til gengæld Phlakes Mads Bo Iversen, der sikrede koncerten et gedigent hattrick ved at dukke begejstret op under Pils nyeste single, ‘Dér’.

Det var en formidabel popfest, og det var tydeligvis også intentionen. »Jeg har drømt om det her, lige siden jeg var på Roskilde første gang for 100 år siden, så nu skal vi have en fest!«, bemærkede hun.

Men hun brød sit løfte nærmest øjeblikkeligt, da hun dernæst begav sig ned blandt publikum under sangen ‘Rullefald’. Den velmenende ballade er blandt hendes smukkeste numre til dato, men til Roskilde Festival satte den en brat stopper for festen.

Ikke mindst fordi hun med dette stunt ekskluderede godt 80 procent af den enorme menneskemængde, som i stedet var tvunget til at kigge på en tom scene hele to numre i træk. Dybt antiklimatisk og dødærgerligt.

Resten af koncerten føltes som ét langt forsøg på at genoplive festen, og hun kom tæt på flere gange.

Især gennembrudshittet ‘Nattely’ – her fremført i sin mere fyldige ep-version snarere end i sin intime, klaverdrevne single-version – bød på et storslået øjeblik, da Pil tillod sig at holde et helt minuts stilhed inden sidste omkvæd. Det var lige så effektivt, som det var overraskende.

Men ekstasen vendte aldrig helt tilbage. Hverken for Pil eller publikum.