Pil fortæller gribende pophistorier på ‘Når du går herfra’

Når man hører Pils nye ep, er det svært at forstå, at hun faktisk startede med at udgive sange på engelsk. For ’Når du går herfra’ er en mesterligt konstrueret demonstration af alt det, vores modersmål kan.

Pil er nemlig en historiefortæller, og hun fortæller dem oprigtigt og nærværende på en måde, der på én gang er jordbunden og højtflyvende. Selv om hun især interesserer sig for kærlighedens randområder og de store følelser, vi finder i forelskelsen og fortvivlelsen, så fortæller hun det igennem konkrete historier, der tøjler det abstrakte til en håndgribelig bid af sandheden.

Som når hun på den længselsfulde ‘Hinanden’ fortæller den (ifølge Pil selv) sande historie om at sidde i en persons have og kigge ind ad vinduet, fordi man er så besat af drømmen på den anden side af glasset. Eller når hun synger om kæresten, der finder »nattely i en anden by« på ‘Når du går herfra’.

Det, der især gør historierne gode, er den detaljerige og velklingende lyrik, der samtidig giver sproget nærvær og udsmykker sangene. Linjer som »Kan du ikke forstå, at når tiden er gået, vil der stadig ligge en ham af det, vi havde sammen?« både indkapsler historien på ‘Lidt endnu’, men er samtidig så velskrevet, at det er tilfredsstillende bare at læse den op.

Den lyriske snilde kommer især til udtryk på omkvædet af ‘Hinanden’, hvor Pil maler et billede for lytteren: »Dit blik har sat sig fast på stjernehimlen / bruger lineal med kilometermål / og i det her spil er jeg jo nok for lille / med plads ved decimaler efter nul«. Og selv om der kun er fire sange på ‘Når du går herfra’, er det faktisk nogle af de bedste danske tekster, jeg har hørt i år.

Det er dog ikke alt på ep’en, der er lutter lagkage. For selv om teksterne både er ambitiøse og personlige, er det ikke altid tilfældet med den musik, der bakker dem op. Her virker det snarere som om, at Pil har valgt det sikre, velkendte, halvtropiske og primært elektroniske popsprog, som allerede fylder i musikverdenen og får sangene til at lyde som om, at de rent musikalsk lige så godt kunne være udgivet af Marie Key eller Shaka Loveless for fem år siden. Især ‘Dø af kærlighed’ er med sine lyst klingende synthesizere og tropiske electrotrommer en lidt uinteressant måde at formidle de ellers gode historier.

Det er ikke fordi, det lyder dårligt. Men de musikalske ambitioner lever ikke helt op til teksternes, og det er lidt en skam for helhedsindtrykket. Heldigvis rører det alligevel noget ved én, når man lytter til Pils oprigtige stemme krænge sit hjerte ud på ‘Hinanden’ og ‘Når du går herfra’.

Men Pil fungerer klart bedst, når der er rum omkring hende til at folde de små universer ud, som på ‘Lidt endnu’. Her bliver hendes til tider Alberte-klingende vokal primært båret af en simpel guitar, og det er befriende, for så stråler både tekst og melodi helt klart og finder derved vej til det centrale følelsesregister.

---

Kort sagt:
På ‘Når du går herfra’ viser Pil sig som en fremragende sangskriver, hvis flotte fraser dog er mere ambitiøse end hendes musikalske udtryk.