KOMMENTAR. Ifølge kalenderen startede 2023 den 1. januar, men hvis vi skal være helt ærlige, føles det altid, som om musikåret først er begyndt, når der har været Spot Festival.
Den aarhusianske festival er samlingspunktet for ny nordisk (og især dansk) musik. Det er her, man møder rigtig mange nye navne live for første gang – eller måske genser et navn, der har taget springet fra de mindste scener til de lidt større.
I år var der over 200 koncerter på plakaten, så programmet strittede i mange retninger.
Mange nøjedes desuden ikke med at dukke op til deres egne shows: Ussel og Marcus.wav gæstede hinandens optrædener, og det samme gjorde Thor Farlov og Mas. Josie Amadonna havde Bbybites med, mens Øndi hev Tandem op på scenen. Baloosh havde nærmest hele Aarhus’ hiphopscene med. Der var fællesskabsfølelser i luften.
Der var meget at se og meget at se til, men her forsøger vi alligevel at indkredse to af de tendenser, der prægede Spot anno 2023.
1. Det var mere et gensynsår end et gennembrudsår
Der var koncerter på årets Spot, der føltes som gigantiske gennembrud. Zar Paulos monumentale erobring af Musikhusets Store Sal, der fik anmeldere (også vores!) til at hive alle stjernerne ned fra himmelen for at give dem til det aarhusianske band.
Eller Afskum, der skabte kaos og vildskab i de fine rammer samme sted, og Kind Mod Kind, der havde en Medina-feature med som surprise.
Sagen er bare den, at de koncerter teknisk set ikke var gennembrud eller åbenbaringer. Eller, rettere sagt, det var de sidste år. Ligesom 2021-bookinger som Julie Pavon, Fraads og Dayyani var de tilbagevendende gæster. Kind Mod Kind, Afskum og Zar Paulo var de helt store nye opdagelser i 2022.
Derfor føltes 2023 lidt som året, hvor gennembrudene fra sidste år vendte tilbage på de helt store scener.
Var der så intet nyt under Spot-solen? Jo, selvfølgelig var der da det. Måske ikke helt lige så meget, men der var især tre følsomme artister, der fik skabt foreløbige karrierehøjdepunkter.
Nemlig Giift, der tog et afgørende skridt fra soveværelset og hen mod koncertscenen, og August Høyen, der næsten ikke kunne fatte den tropisk varme modtagelse hans forsigtige kærlighedssange fik.
Helt og aldeles uundgåelig var Thomas Mulcahy, der både med soloprojektet Kingtommi og gruppen Uden Ord skabte nogle af festivalens største momenter.
Han er lidt af en naturkraft lige nu, ham Mulcahy, hvilket han i festivalens sidste timer beviste ved at give en koncert på taget af sin bil til Soundvenue LIVE.
Men ud over de nævnte artister var der faktisk også en hel genre, der havde et stærkt Spot-år.
2. Hiphoppen er blevet inviteret indenfor
Hiphoppen har altid været lidt af et fremmedlegeme på Spot Festival. Et par enkelte bookinger hist og pist, der ofte kæmpede med underbesøgte koncerter, og så i ny og næ et stort navn som Noah Carter eller Sivas, der ofte spillede et par år efter det store gennembrud.
Men i år var genren inviteret helt indenfor. Hiphoppen var bredt repræsenteret. Fra attitudefuld gaderap med det uofficielle Shooter Gang-medlem Baloosh og Artigeardit-inspireret lyrisk rap med Kundo til Mas’ benhårde Nordvest-bars og Emil Kruses smooth sejlende sange.
Sulka måtte desværre aflyse, men hun var også en virkelig stærk booking.
Der var attitude for alle pengene med Josie Amadonna, afrobeats med Maurice (det rimede!) og trap med Yakuza i Volume Village. Og så har vi ikke engang nævnt de navne, der kommer fra periferien af rapmusikken, men har taget deres lyd i nye retninger: Ussel, Olivver, Fraads.
I modsætning til de knap så gode gamle Spot-dage føltes de her koncerter ikke gemt væk eller som pligt-bookinger. Baloosh fik Store Scene til sit store hjemmebaneshow, der bød på både mavedans og L.O.C – hvor tit siger man lige det?
Mas havde et tætpakket VoxHall at lege med fredag aften, selvom han konkurrerede om publikums gunst med samtidige koncerter af Spot-mastodonter som Zar Paulo, Kind Mod Kind og Fraads.
Fremmødet virkede rapperen selv lidt overrasket over. Det viser, at hiphoppen for alvor er inviteret ind i varmen på Spot.