Selv ikke silende regn kunne slukke Burna Boys flamme på Roskilde Festival

Burna Boy er en selverklæret African Giant, og som den første afrikaner nogensinde spillede han for nylig en udsolgt stadionkoncert foran 60.000 fans i London.

Han er en verdensstjerne med tyk streg under verden, som han tager musikalske strømninger fra hele kloden og blander det i sin helt egen og alligevel umiskendeligt nigerianske cocktail.

Roskilde Festival har før givet plads til afrobeat-navne som legendariske Fela Kutis sønner, Seun og Femi Kuti, der har videreført deres fars arv.

Burna Boy kan ses som en forlængelse af den vestafrikanske musiktradition, men den moderne afrobeats er i lang højere grad en integreret del af den globale popmusik. Burna Boy er derfor faktisk ikke kun en afrikansk gigant, men en global én.

Alligevel var jeg ikke sikker på, om hans stjernestatus havde bredt sig så meget i Danmark, at han kunne bære Orange Scene klokken et om natten på sine skuldre.

Der gik dog kun få minutter, og så var jeg ikke længere i tvivl.

For Burna Boy og hans mere end 20 personer store orkester havde publikum i sin hule hånd fra start til slut, og da han fyrede fire-fem store flammefontæner af forrest på scenen under aftenens anden sang, ‘Gbona’, stod det klart, at han var kommet til Roskilde for at sætte ild til Orange.

Iklædt en sort wife-beater, sorte læderbukser og verdens største smil dansede han rundt på scenen med en smittende energi, der ubesværet forplantede sig blandt det talstærke og ungdommelige publikum.

Sagde Burna Boy vink, så vinkede publikum. Bad han folket tænde lyset på deres telefoner og holde dem i vejret, gjorde de det. Krævede han, at alle smed deres trøjer, svingede der kort efter tusinder af t-shirts rundt over Dyrskuepladsen.

Men det var ikke bare tomme gimmicks. For Burna Boy leverede en sand hitparade, og det enorme band spillede med overskud og livsglæde, så alle rytmer, saxofon- og trompet-licks og uventede breaks sad lige i skabet.

Ed Sheeran-samarbejdet ‘For My Hand’ skabte fællessang, som publikums stemmer fik lov at afslutte alene, ‘Location’ blev ført til dørs med call-and-response i omkvædet, og selv da ‘Alone’ tog tempoet ned, skete det gennem en smuk fælles nynnen fra publikum.

Selv ikke regnen, der tog til, efterhånden som koncerten skred frem, kunne slukke Burna Boys flamme. I stedet forklarede han, at han elskede regnen. For hjemme i Nigeria er regn en velsignelse, og i aften blev vi alle sammen velsignet.

Og mens vi snakker velsignelser, så er Burna Boy simpelthen velsignet med en stage presence, der siger spar to. Både som sin egen hypeman, ceremonimester og øm sanger a cappella i et solo-spotlys.

Noget, der kun blev understreget af aftenens sidste nummer, megahittet ‘Last Last’, der sendte Orange Scene helt over toppen i uhæmmet danseglæde.

Vi var simpelthen vidne til en verdensstjerne på toppen af sin formåen.