Roskilde Festival: Man gik fra koncerten med et håb om at se Tems på dansk jord igen
Det er efterhånden old news, at Nigerias popscene sprudler. De seneste år har den vestafrikanske afropop gjort indtog i mainstreamen med artister som eksempelvis Burna Boy og Rema, og Tems har siden 2020 taget tilløb til at gøre det samme.
Den 29-årige producer, sanger og sangskriver har langsomt sneget sig ind i poplandskabet gennem features på sange fra blandt andre WizKid, Future og Drake, og hun optræder også på Beyoncés ’Rennaisance’. Men hendes egne udgivelser, ’For Broken Ears’, ‘If Orange Was a Place’ og ikke mindst debutalbummet ’Born in The Wild’ fra juni i år, beviser tydeligt, at hun er en af afropoppens mest spændende skikkelser i egen ret.
Tems kom lidt forsigtigt på scenen lørdag eftermiddag og hilste på publikum med et »what’s up Copenhagen?« (har vi slået rekord for København-hilsner på Orange Scene i år?), inden hun begyndte sit sæt bestående af både ældre og nye sange.
Fra begyndelsen sang hun overbevisende, og hun besad en virkelig sympatisk sødme, der gjorde, at man som publikum holdt med hende, selvom nogle facetter af koncerten var lidt uforløste.
På sceneskærmen kørte visuals, der ikke rigtig hang sammen med græs-scenografien på scenen, og det ellers velspillende band gjorde heller ikke meget væsen af sig. Faktisk virkede energien blandt bandmedlemmerne en lille smule flad, og det var udelukkende Tems’ charmerende væsen og hendes flotte vokal, der bar showet. Det gjorde hun til gengæld også overbevisende.
Selvom energien skulle have nogle sange til at blive sparket i gang, var det, som om Tems langsomt fik mere og mere blod på tanden i løbet af koncerten. Hendes kropssprog og ageren på scenen åbnede sig mere, i takt med at hun mærkede publikums opbakning og kendskab til hendes musik. På ’Gangsta’, lidt over halvvejs i sættet, viste hun lidt mere bister attitude, og man kunne mærke, at hun endelig havde spillet sig varm.
Måske af samme grund kom hun tilbage på scenen et par minutter efter, hun havde spillet den sidste sang, ’Free Mind’ fra ep’en ’For Broken Ears’, og spurgte, om ikke hun måtte spille »one more« i form af ’Hold On’ fra debutalbummet.
Tems havde fået hul igennem til den ild, der måske manglede lidt undervejs, og det gjorde, at man som publikum gik derfra med et håb om at se hende på dansk jord igen.