Tyler, The Creator langer ud efter »racistiske« Taylor Swift-fans – se videoen

Tyler, The Creator langer ud efter »racistiske« Taylor Swift-fans – se videoen
Tyler, the Creator. (Foto: Frazer Harrison/Getty Images for Coachella)

Tyler, The Creator har tilsyneladende dårlige erfaringer med en del af Taylor Swifts fanbase.

Under en pop-up-koncert i Boston i anledning af rapperens nye album ‘Chromakopia’ langede han ud efter Swifties, som har forsøgt at »cancle« ham på grund af problematiske sangtekster tidligt i karrieren. Det skriver NME.

»Jeg har Swifties, som er helt sure på mig med deres racistiske røv«, sagde Tyler, The Creator fra toppen af en grøn container til koncerten.

»De kommer med gamle tekster. Bitch, lyt til ‘Tron Cat’, jeg giver ikke en fuck. De får den gamle mig frem«.

Netop ‘Tron Cat’ er ifølge NME blevet bragt frem af nogle Taylor Swift-fans på grund af misogynt indhold. Sangen er fra Tyler, The Creators debutalbum ‘Goblin’ og de tidlige Odd Future-dage, hvor rapperen gik med en mere kantet lyd og provokerende tekster.

NME mener, at kritikken fra Swifties er en reaktion på, at Tyler, The Creator for en stund overhalede Taylor Swift på den globale hitliste Spotify Top Artists.

Rapperen lægger næste år vejen forbi Royal Arena med det nye album i rygsækken.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af