Ugens Top Tracks: Det er Debbie Sings’ mest stille sang hidtil – og samtidig en af de bedste

Vores liste over ugens bedste nye sange byder også på en lovende debutsingle og to originaler, der har skabt deres eget lille parallelunivers i dansk hiphop.
Ugens Top Tracks: Det er Debbie Sings’ mest stille sang hidtil – og samtidig en af de bedste
Debbie Sings. (Foto: PR)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Debbie Sings feat. Crêpe Girl ‘Even Summer Gets Cold’

Debbie Sings har hidtil levet efter devisen: Alt på én gang, fuld power frem, skru helt op på maks.

Hun mikser genrer, bryder grænser og giver den gas. Så det er lidt af et chok, at hendes seneste single, Crêpe Girl-samarbejdet ’Even Summer Gets Cold’, rent faktisk er en ballade.

Så stille har hun aldrig lydt før, men det klæder den danske artist utrolig godt at skrue lidt ned for larmen. Måske har manglen på effekter gjort, at hun har fokuseret endnu mere på sangskrivningen? Det er i hvert fald en sært rørende og samtidig virkelig catchy kærlighedssang, det her.

’Even Summer Gets Cold’ vil, fortæller Debbie Sings i en pressemeddelelse, være at finde på debutalbummet ’Debbie’s Songs’, der udkommer den 28. februar. Måske – forhåbentligt! – med endnu flere ballader som denne.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Zach Bryan ‘This World’s a Giant’

På countrystjernen Zach Bryans nye sang er byrden af at være i verden så tung, at Atlas ville knække ryggen. Men det smukke er, at et lille håb skinner igennem sprækkerne. Måske kan man godt bære det hele alligevel.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sebastian Wegener ‘Upsi 28’

Den dårlige nyhed er, at Joyce er sat på pause. Den gode er, at frontmand Sebastian Wegeners første single i eget navn er virkelig lovende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Imogen Heap ’What Have You Done to Me?’

Imogen Heap er tilbage med sin første single i fire år, og der lander efter sigende to styk mere i løbet af november. ’What Have You Done to Me?’ er gotisk, formskiftende electropop, som kun hun kan lave det.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kingtommi ’Kom for at grine xD’

»Når angsten tager over, giver den ikke slip«, synger Kingtommi på dette nummer fra den nye ep ’EP3’. Den her aparte, ømme popsang er håndsrækningen til vennen, der har det svært.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Young Nudy ’Right Now’

Denne legesyge, boblende trapsang er utroligt nok det tredje nummer af Young Nudy, der har titlen ’Right Now’. Det kommer fra albummet ’Sli’merre 2’ med produceren Pi’erre Bourne, der lander 13. november.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gubbi ‘Heldigvis, heldigvis’

Under aliasset Gubbi udforsker Gustav Bejder Jensen fra Høker en mere indiefolket side af sig selv. Inspirationerne tæller Elliot Smith, Phoebe Bridgers og – som det kan høres på titelnummeret til debut-ep’en – Alex G.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ab-Soul feat. Vince Staples & Kamm Carson ‘California Dream’

Vi kunne godt have undværet den halvandet minut lange, skit-agtige freestyle til sidst, men vi tilgiver Ab-Soul og Vince Staples, fordi de rapper så forrygende vestkyst-tilbagelænet i de to minutter, der går forud.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Alice Phoebe Lou ‘Better’

Den sydafrikanske singer/songwriters nye single klinger lidt af Clairos seneste album, bare endnu mere solbeskinnet og knap så melankolsk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Chrome feat. Skomager ’Nirvana’

De her to originaler har skabt deres eget lille parallelunivers i dansk hiphop, hvor de syrer ud med Playboi Carti- og Yeat-inspireret rage rap. På denne nye single er de, som titlen antyder, helt ovre i druggy grunge-rap.

Mangler du mere ny musik? Så gå på opdagelse i sidste uges Top Tracks.

Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify:

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af